Patrik Antonius forsøger at bluffe Sam Farha ud af en hånd, der ender med en kæmpe pot. Se her om det lykkedes ham.
Det er efterhånden sjældent, at man ser high stakes poker i TV – nu om dage foregår det meste jo på Twitch.
Men der var engang, hvor de største pots blev spillet i TV-shows, og de er stadig sjove at se.
I denne uge tager vi en kæmpe hånd – faktisk pokerhistoriens syvende største nogensinde på TV – mellem Patrik Antonius i duel med Sam Farha.
Fra pre-flop til river
Denne hånd stammer fra en af de største high stakes-episoder i TV-showet High Stakes Poker. Cirque du Soleil-bagmanden Guy Laliberté deltog i spillet og forsøgte at raise stakes så højt op, som han kunne.
Blinds er her på $300/$600, men Daniel Neigreanu har allerede lagt en straddle. Hver spiller ved bordet har mindst en halv million foran sig.
Barry Greenstein lægger ud med et raise til $4.000 fra anden position, Sam Farha kalder til i sædet til venstre for ham. Efter David Benyamine folder på knappen re-raiser Patrik Antonius til $18.000 fra small blind.
Greenstein folder, mens Farha går med.
Flop: A A K K J J
Antonius better $30.000, og Farha kalder. Der er nu $102.600 i potten, og den effektive stack er over $450.000.
Turn: 6 6
Antonius better denne gang $85.000, og igen kalder Farha. Potten er nu på $272.600, og den effektive stack er nede på $360.000.
River: 5 5
Antonius better $150.000, men Farha folder ikke. Antonius viser 9 9 7 7 for 9-høj. Farha har K K 6 6 for to par og vinder en pot på $572.600.
Analyse
Denne hånd er speciel på flere måder, og derfor vælger vi at se på den fra begge spilleres perspektiv.
Vi starter pre-flop, hvor Farha laver et meget løst kald fra en dårlig position efter et raise fra en normal ret tight Barry Greenstein.
Han har to ruder, men de er ikke forbundet og vil oftest være domineret. På et bord som dette kan det udvikle sig til en katastrofe. Ret hurtigt viser sig hvorfor.
Antonius har en mistanke og forsøger at udnytte situationen. Han prøver at squeeze med en fin suited connector, som er godt skjult.
Ulempen for ham her er, at han er ude af position. Dette træk ville have været mere profitabelt fra knappen.
Greenstein smider A-Jo, men Farha er ikke klar til at folde sin ellers meget gennemsnitlige hånd. Hvis Greenstein havde kaldt, ville han nok bare have foldet K♦ 6♦.
Ingen grund til at slappe af
På dette flop har Antonius ingen grund til at stoppe op. I hans range er hænder som A-A, K-K, J-J og A-K, og alle disse hænder har ramt stort – ikke på trods men på grund af hvor mange draws, der er på floppet.
Farhas range er selvfølgelig også relevant her. Alle hænder i Antonius’ range mangler han, men der er mange Broadway-hænder som A-T, K-J, Q-J, mellemstore og små par.
Antonius skulle være i stand til at få disse hænder til at folde – måske ikke med det første bet på floppet men så med det næste bet på turn. Men Farha lægger sig ikke ned trods det første c-bet.
Han folder ikke, da han har tre måder at vinde hånden:
1. Han har den bedste hånd, hvis Antonius bluffer
2. Han rammer en konge eller sekser til at overhale Antonius, hvis han har et es
3. Han kan stjæle potten, hvis der kommer endnu en spar, og Antonius virker svag
Farhas kald på floppet er ret løst, men matematisk er det ikke forkert. Han skal betale $30.000 ind i en pot på $72.600, hvilket betyder, at han kun skal have ret 1 ud af 3,4 gange.
Han er i position, så han skulle være i stand til at spille op mod en spiller som Patrik Antonius.
Farha flytter sig ikke
Antonius viser sin styrke på turn og better med absolut ingenting på 6♣.
Her forsøger han at få nogle af hænderne fra tidligere til at folde – konger, knægte, hænder med Q♠ eller andre spar samt svage esser.
Det lyder paradoksalt, men 6♣ har ingen betydning for Antonius. Det kort virker ikke til at hjælpe sin modstanders range, men sandheden er, at Farha nok ville have foldet, hvis han ikke havde ramt.
Med kun et par i konger ville han nok ikke have kaldt igen, da der lå og ventede endnu et bet på river til ham. Men nu kan han pludselig slå en hånd som A-Q eller et andet højt par.
Antonius skyder igen
River-kortet er en ubetydelig 5♦, og Antonius fuldfører sit bluff. Der er stadig hænder i Farhas range, som han kan få til at folde.
Disse hænder vil ofte være A-x med en spar samt Q♠-J? eller J?-T♠ – hænder som har ramt på floppet og som har haft træk til flushen.
Men omvendt bør Antonius spørge sig selv om, hvilken hånd han rent faktisk repræsenterer.
Det er usandsynligt, at han har Q♠ T♠ for en royal flush. Men en anden flush er også usandsynlig, da han re-raisede pre-flop, som indikerer en stærk hånd og store par. I hvert fald hænder som A-A, K-K eller J-J ville stadig have været godt nok fore et value-bet.
Farha kalder ret hurtigt, selvom han reelt kun slå bluff-hænder. Med A-T eller A-Q ville Antonius helt sikkert have overgivet initiativet, og Farha ville tabe til alle sets samt A-K og A-J.
Sam Farha havde åbenbart set nok bluffs i Antonius’ range til at være sikker. Det viste sig, at han var rigtigt på den, og Antonius er også den type spiller, som er i stand til at 3-bette pre-flop og bette på hvert street med absolut ingenting.
Konklusion
I denne fascinerende hånd kan man se, hvor forskellig en spillers hånd kan være i forhold til den range, man normalt vil sætte ham på. Sam Farha har dog luret sin modstander og vinder den syvendestørste pot i TV-historien.
Patrik Antonius giver den alt, hvad den kan trække, og med et anderledes turn-kort ville han nok have haft held med at få sin modstander til at folde. Han kunne bare ikke spotte, at sekseren på turn forbedrede Farhas hånd.