Den (næsten) altid velklædte pokerkommentator Tony Dunst ærgrer sig over udviklingen i live poker, hvor flere spillere er kedelige og langsomme.
Da Tony ’Bond18’ Dunst gik dybt i WSOP Main Event i 2010, skabte han opmærksomhed om sig selv på flere måder.
Han repræsenterede en generation af unge online spillere, men til forskel fra langt størstedelen af dem var han yderst velklædt og meget høflig.
Siden hen har han etableret sig selvom som en af kommentatorerne på World Poker Tours’ sendinger.
I sidste uge var Tony Dunst i Prag i forbindelse med WPT-turneringen der, og her mødte PokerListings’ Dirk Oetzmann ham. Her fortalte Dunst om livet på poker-touren, poker på TV og hans nye dille, Fantasy Football.
PokerListings: På trods af dine mange kommentatorjobs kan vi se i HendonMob, at du også får tid til at spille mange turneringer.Altid på farten.
Tony Dunst: Mit program er ofte, at jeg arbejder i nogle dage eller uger ad gangen, og så har jeg fri i nogle uger.
Det var også tilfældet mellem den forrige turnering og den her i Prag, hvor jeg fik lejligheden til at rejse rundt i Europa, besøge venner og være med til et bryllup.
Bruger du stadig lige så meget tid på at rejse som dengang, hvor du skrev bloggen ”Around the World in 90 Days”?
Ja. Jeg har faktisk levet i min kuffert de sidste seks-syv måneder og været mange steder henne.
Jeg har endnu en lang tur foran mig i morgen, og jeg tror, at jeg har lidt et had/kærlighedsforhold til at rejse konstant.
På den ene side er det rart at komme nye steder hen og lære nye ting at kende, men på den anden side er der meget ventetid i lufthavne.
Det ville være rart bare at være sammen med folk, venner og familie.
Prag er et af de største stops i Europa i år for World Poker Tour. Hvordan vil du forklare det nedadgående deltagerantal?
Jeg ved det ikke. Det er første gang, jeg er til WPT Prag, og jeg har ikke set set-uppet og forholdene de tidligere år.
Jeg er ikke rigtig kompetent til at svare på det, så jeg kan ikke sige, om der er økonomiske eller organisatoriske faktorer, men vi vil selvfølgelig gerne se større deltagerantal i fremtiden.
Hvor mange WPT-turneringer er du med til om året?
I gennemsnit omkring 10. Nogle år færre, andre år flere. Der er mange livestreams på programmet også, hvor jeg er med, så det kommer nok op på 10-15.Tony Dunst i sit foretrukne dress.
Prioriterer du stadig at være velklædt, når du spiller?
Nogle gange. Jeg prøver stadig at være klædt pænt på. Mit bedste sæt var krøllet, så jeg kunne ikke have det på, da jeg skulle spille main event her.
Nu er det ikke fordi, at alle behøver at have skjorte og slips på, men vil det ikke være for meget at forlange, at spillerne i det mindste har sokker på?
Nej, det er det ikke. Nogle spiller har de der sko på, der ender ved hælen og behøver ikke sokker, men det er når, at de hverken har sko og sokker på, at jeg trækker en linje i sandet.
De seneste to gange er du kommet på finalebordet ved WPT Championship. Er det bare en tilfældighed?
Jeg tror, at det er en tilfældighed. Hvis du spiller en række turneringer i løbet af året, er din forhåbning at komme på finalebordet i måske en af dem. Der skete så det, at jeg opnåede at gøre det samme to år i træk.
Jeg vil sige, at der lige netop i den turnering er mange spillere, som jeg kender godt til, men det er stadig svært, og jeg var heldig at komme på finalebordet to år i træk.
For to eller tre år siden var poker stadig populært på TV med flere programmer i primetime. Nu ser det ud til, at det er slut?
Stalling er en af flere grunde til det. Spillerne i dag er mere stille og reserverede.
Selvfølgelig handler beslutningerne om mange penge og kræver betænkningstid, men det får mig til at krumme tæer, når en spiller tanker hele tiden.
Vi er kommet til et sted i poker, hvor det er blevet så almindeligt at stalle, når man kommer tæt på boblen, og det samme sker i online poker.Konstant stalling er med til at gøre spillet mindre TV-venligt.
Konkurrenceniveauet er nu nået dertil, hvor alle tager det meget seriøst, og hvad angår poker på TV, så var noget af det sjove jo de specielle personer, man havde ved bordet.
I dag er det svært at finde spillere, der prioriterer underholdning fremfor at vinde penge. Nu kommer jeg fra samme baggrund, så jeg vil ikke bebrejde dem for at være så seriøse, men som poker-fan synes jeg, at det er uheldigt, at det ikke er ligeså sjovt at se det længere.
Men det er ikke kun fordi, at der er flere vilde spillere ved bordet, spillestilen har også generelt ændret sig. Der spilles mindre aktivt og aggressivt nu.
Der var en fase, hvor poker blev mere aggressivt med 4-bets, 5-bets og 6-bets pre-flop, og der kom nogle store slag. Men på det seneste er det blevet dæmpet lidt, og det ender typisk bare med et kald efter et 3-bet.
Nogle folk er endda begyndt at limpe i visse situationer, hvor de ikke ville have gjort det tidligere. Folk vil gøre alt for at reducere variansen, og mange foretrækker i stedet at spille mere post-flop sammenlignet med tidligere.
Hvad synes du om den nye, gamle trend om at limpe pre-flop?
Jeg synes, at der er situationer, hvor det kan være klogt og dynamisk at limpe pre-flop, for eksempel når du er i sen position og har en hånd, som ikke vil spille så godt mod et raise fra en spiller, der kun har 20 big blinds.
Hvis du tror, at fyren til venstre for dig næppe vil skubbe, så kan du begynde at limpe mange hænder og få chancen for at se et billigt flop og måske stjæle blinds efter floppet.Poker er ikke løst endnu.
Er poker dynamisk nok til at blive ved med at ændre sig, eller vil det ende med at være ”løst”?
Det kan jeg ikke svare entydigt på, men jeg vil gætte på, at folk altid vil prøve at udnytte det, der kaldes mainstream-spil.
Visse fundamentale ting og matematik i poker vil altid forblive det samme, men der vil altid være forskellige forsøg på at udnytte visse spillemønstre.
Men i takt med, at folk prøver at udnytte det, bliver deres træk til mainstream-spil, ikke?
Jo, derfor vil det altid gå frem og tilbage på den måde. Det eneste, der i hvert fald har ændret sig gennem årene er, at inden for de seneste ti år er folk helt sikkert blevet bedre og bedre.
Jeg hører, at du også er blevet interesseret i fantasy football?
Det gør jeg også meget i, ja.
Hvorfor er det blevet så stort?
De penge, som tidligere gik til online poker i USA, går nu til fantasy football, da de har fundet et hul i lovgivningen.
Nogle få bruger meget tid på det og er matematiske nok i deres tilgang til det, at de tjener penge på det.
Hvordan kan man finde en fordel i spillet?
Man behøver ikke at være meget matematisk selv, selvom der er helt sikkert nogle folk, som har designet deres egen algoritme.
Jeg selv ser på, hvad eksperterne foreslår, læser lidt om det, følger sportsnyhederne og brygger det så sammen til at placere mine egne væddemål til søndagen.