16.000 brugere så med på Twitch, da Bertrand ’ElkY’ Grospellier spillede finalebord om en førstepræmie på $353.000. Det endte dog med en sjetteplads.
Den franske Team PokerStars Pro Bertrand ’ElkY’ Grospellier er en af flere proer, som er kommet på det nye streamingmedie Twitch i 2015.
Her streamer han nogle af sine pokerspil, og han holder sig ikke tilbage, når han spiller for de store penge.
I aftes kom franskmanden på finalebordet i event 23-H, $2.100 NL Hold’em, og hele finalebordet blev vist på Twitch, hvor man kunne se hans kort.
Der var hele $353k til vinderen og knapt $25k til niendepladsen, men ’ElkY’ lod stadig sine fans følge med.
Omkring 16.000 brugere fulgte hans kamp på finalebordet, der endte med en sjetteplads til $79k, ca. 520.000 kr.
’ElkY’ vil nok være lidt bitter over måden, han røg ud på, da han var all-in med A♠ K♠ mod Stefan ’I’ am Sound’ Huber, der også havde AK, dog i klør.
Huber var dog heldig at ramme en flush, og dermed kom han i chipleaden.
’Tobi123456’ fra Tyskland endte med at vinde turneringen foran Stefan Huber.
Elkys koreanske kæreste var, som man kan se på streamet længere nede’ ved hans side det meste af streamet i et musekostume. I det hele taget er der meget med mus under streamet…
To danskere på L-finalebord
Mens ElkY sloges om de helt store penge på finalebordet i High-udgaven af event 23, var to danskere på finalebordet i event 24-L.
Det var den ukendte ’Karoshi176’ og Anders ’andersbisse’ Bisgaard, som havde kæmpet sig frem til finalebordet i $27 NL Hold’em-turneringen.
Anders Bisgaard røg ud på ottendepladsen til ca. $4k, mens ’Karoshi176’ fik en flot gevinst på $10.894 for en sjetteplads.
I aften er vi så godt som sikker på et nyt dansk finalebord i event 27-H, $1.050 5-Card Omaha Hi/LO 6-Max.
Der er nemlig kun syv spillere tilbage, heriblandt Frederik Brink Jensen på en femteplads i chipcounten.
Der er $77k til vinderen, og slaget kan følges fra klokken 20.
Han har da godt nok lidt af en muse-fetich…