Den engelske poker-pro Patrick Leonard giver her et indblik i sine forberedelser og sit program under årets WCOOP, hvor han endte med et plus på $165k.
Patrick ’pads1161’ Leonard er en engelsk grinder bosat i Budapest i Ungarn.
Herfra spillede han World Championship of Online Poker i sidste måned med stor succes, hvor højdepunktet var en sejr i event 17 til $108k.
Hvordan var hverdagen for Leonard under WCOOP? Det har PokerListings’ Lee Davy interviewet den engelske grinder omkring.
Lee Davy: Lad os starte med optakten til WCOOP. Hvordan ændrer dit liv sig?
Patrick Leonard: Jeg ved, at jeg får meget travlt, så jeg prøver at ordne alt i mit liv, som jeg skal klare i løbet af den næste måned. Jeg vil ikke have noget hængeparti tilbage, når WCOOP begynder.
Jeg fortæller også til familie og venner, at jeg får meget travlt de næste tre uger. Jeg laver en kalender for hver time af hver dag. Hvornår jeg står op, hvornår jeg skal træne, hvornår jeg har en fridag, osv.Har planlagt WCOOP time for time.
De tidligere år har jeg bare kastet mig ud i det og fundet det svært at klare det hele. Når du har styr på det, er du bare så meget mere klar rent mentalt.
Du vågner ikke op og er frustreret over, at du ikke har tid til at træne, spise eller få noget sol.
Hvordan har du det rent mentalt i optakten?
Jeg var tændt. Jeg ville gøre det godt, og jeg følte mig godt tilpas. Tidligere satte jeg mig mål, såsom at vinde $100k, vinde en bracelet, osv. I år satte jeg mål og forventninger.
En forventning kunne være ”Jeg vil sørge for aldrig at bruge Facebook under en session”, ”Jeg vil aldrig starte en session uden at have trænet”, ”Jeg vil aldrig spille mere end seks borde ad gangen”. Et mål kan så være at vinde en turnering.
Tidligere var mine følelser op og ned, da jeg kun havde mål. Så længe jeg mødte min forventninger rent følelsesmæssigt, vidste jeg, at jeg ville klare mig. Jeg var stadig ambitiøs, derfor kom jeg op om morgenen.
Men mine forventninger gjorde det muligt for mig at fokusere på mit arbejde og sige, at jeg gjorde alt for at få WCOOP til at blive en succes for mig.
Hvordan har WCOOP betydning for dit forhold til venner og familie?
Man kan være afbalanceret under WCOOP, hvis man forbereder sig. Jeg har allerede fortalt mine venner og familie på forhånd, hvornår jeg har fridage, så vi kan lave ting. Det handler om forberedelse og at lade dem se din kalender.
Jeg har været professionel pokerspiller i syv år, så de forstår. Du bliver nødt til at skabe tid til at se folk, og så forstår de også.
Er der folk, som bliver frustrerede over at skulle tilpasse sig efter dit program?WCOOP kræver fuld fokus.
Nogle bliver frustrerede. Selv hvis det er dine forældre, som ønsker at se dig i en uge, men der er ikke plads i kalenderen. De ser dig rejse rundt til alle disse steder, og så undrer de sig over, hvorfor du ikke har tid til dem i en uge.
Pokerprogrammet er så tæt, og den næste turnering er lige rundt om hjørnet. Det er vigtigt at holde fri. Jeg er endda ikke sikker på, at jeg tager til Berlin (for WSOPE, red.). Nu vil jeg holde lidt fri og se den virkelige verden.
Hvordan får du dine buy-ins på plads til WCOOP?
Jeg klarer mig godt økonomisk set, så jeg sælger ikke noget. Jeg bytter noget action med et par rigtigt gode spillere for at formindske variansen.
Jeg byttede 2,5% med 20 forskellige spillere i WCOOP Main Event, så der er gode chancer for, at jeg kunne få lidt penge gennem dem. En af dem, jeg byttede med, blev nummer fire eller fem, så jeg fik mine penge tilbage på den måde.
Jeg sælger lidt action på Facebook for en mark-up på 1,2. Hvis jeg kan bytte med en, som har en højere ROI end den mark-up, jeg kræver, er det bedre for mig at bytte. Hvis jeg sælger 50% til 1,2 eller kunne bytte 5% med 10 spillere med en ROI på 60% eller højere, så giver det mere mening.
Det gør det også mindre stressende. Når du investerer andre folks penge, kan det være stressende. Man føler, at man svigter folk, når det ikke går godt. Når du bytter, er der ingen penge, der skifter hænder, og man forstår begge variansen.
Har du nogle regler omkring at bytte?
Jeg foretrækker at spille for egne penge, så jeg bytter kun med 2-4 af mine bedste venner. Men ved en turnering som WCOOP Main Event ser jeg på, hvem der har en stack på størrelse med min og sender så en besked til dem. Det er også sjovt, da man stadig følger med, selv når man buster.
Hvor mange spillede du ud af 70 WCOOP-turneringer?
20-25 turneringer, måske flere.
Ved du hvor meget du betalte i buy-ins?Leonard endte med et plus på $165 for hele WCOOP.
Min daglige investering var på omkring $4k i gennemsnit, men der var også en $5k og $10k, så jeg vil gætte på $100k.
Og hvor meget overskud fik du?
Jeg fik et overskud på $165, da jeg cashede for $265k.
Blev dine planer ændret, og i så fald hvorfor?
Det gjorde de, men det var positivt. Normalt vil du tage et par dage fri, hvis du er gået videre til dag 2, da du er tømt for energi bagefter. I år var jeg heldig nok til at gå dybt 4-5 gange.
Derfor var jeg meget drænet for energi, da jeg forventede at kunne tage nogle dage fri, men det kunne jeg så pludselig ikke. Dette ændrede mit program og gik ud over min rytme med at spise og sove. Derfor ændrede det sig, men det var på grund af, at jeg havde succes.
Jeg var helt sikkert udbrændt i slutningen af serien, og jeg tog nogle flere fridage, da jeg vidste, at jeg ikke ville spille godt, hvis jeg spillede.
Er du vant til følelserne ved at spille for $100k i alt?
Det er umuligt for mig at tabe $100k. En af mine venner havde en forfærdelig WCOOP, og han tabte $50k. Det vil ikke være sjovt, men det er heller ikke verdens undergang. Specielt med de store buy-ins, der betales verden over.
Jeg bekymrer mig ikke så meget om pengene. Jeg spiller for målenes skyld. Hvis jeg klarede mig dårligt over to år og var nede rent økonomisk, vil det måske ændre sig. Jeg klarede mig dårligt til SCOOP og vandt så det hele tilbage inden WCOOP startede.
Jeg er klar på at grinde fem dage i ugen og spille mindre turneringer for at vinde det tilbage, hvis jeg skulle være i hullet. Ikke alle har den arbejdsmoral.
Så du siger, at du spiller fordi du elsker at spille?
Jeg ved, at jeg skal tjene penge. Det er det afgørende mål. Men det er vigtigt, at for at jeg kan gøre det, skal jeg tage gode beslutninger.Dårlige beslutninger giver minus på bundlinjen i online poker.
Det kan være, at under WCOOP spiller jeg sammen med en anden fyr? Det kan også være sjovt at dele et hus sammen med seks andre, men det vil nok ikke være en god beslutning. Hvis jeg tager gode beslutninger, vil pengene også komme.
Hvis du er bekymret for pengene, vil du tage dårlige beslutninger, og når du tager flere dårlige beslutninger, vil du tabe endnu flere penge.
Spiller du WCOOP sammen med andre, og er det vigtigt for dig?
Hvis jeg spiller seriøst, vil jeg kun spille sammen med en anden person maksimalt. Nogle tror, at du skal spille disse store sessions hver dag under WCOOP, men hvis der f.eks. kun er en turnering klokken 5 om onsdagen, er det dumt at registrere sig til 20 turneringer.
Når du er røget ud af WCOOP, vil du også have mindre motivation til at spille de mindre turneringer, og du smider det hele væk, så du kan gå ud med vennerne.
Nogle gang er det godt at være sammen med en ven og spille turneringer, så man kan snakke lidt strategi, og når man så er ude, kan man tage ud og spise sammen eller noget andet.
Men hvis man ikke passer på, kan man ende med at spille ens C game, og når du så spiller næste dag fortsætter du med at spille sådan.
Hvordan ser de første 60 minutter ud af din dag under WCOOP?
Jeg bliver i sengen og nøler de første 60 minutter. Jeg kommer aldrig ud af sengen. Jeg checker mails og Skype. Jeg har en masse heste, så jeg checker dem.
Jeg snakker med mine forældre via Facetime, og de er lige blevet færdige på arbejde, så jeg kan snakke med dem.
Jeg tror ikke på overtro, men jeg er nok selv lidt overtroisk. Jeg synes, det er dumt, men jeg er bange for at gøre nogle ting anderledes. Jeg går altid den samme rute og spiser de samme steder, når jeg vinder.
Jeg får tøj på, tænder min computer, og så skifter jeg tøj igen. Jeg starter med at spille, og så skifter jeg tøj igen.
Så du får tøj på og skifter så tre gange, hver gang du starter en ny session?
Det gør jeg. Det er tre forskellige sæt tøj, men det er altid de samme sæt tøj. Jeg ender altid med at spille i det samme tøj.Det mentale spiller en stor rolle for Leonard.
Og de sidste 60 minutter af din dag?
Slapper af med at se en tv-serie. Jeg har på det seneste set Narcos. Mine venner siger, at det er dumt at se tv, når jeg er færdig, og jeg skulle læse en bog i stedet.
Jeg er normalt vågen 2-3 timer efter min session. Jeg er god til at trække tiden. Jeg går i seng sent, da jeg også vil stå sent op den næste dag.
Hvad spiser du?
Vi har hyret en assistent, som gør alt for os. Hun henter frugt og andre små ting. Derfor skal jeg aldrig ud og købe morgenmad og mælk, da hun sørger for, at de ting altid er i huset.
Hvis du har nogen, som kender til alt, du har behov for, så laver de ikke de fejl, som du glemmer at sige til dem. Jeg spiser meget pasta og frugt.
Hvad drikker du?
Jeg drikker noget, der hedder Carotene. Jeg får dem fra motionscentret ved siden af. Jeg tror, det er en sundere version af Powerade, men jeg tror også, at der er nogle dårlige ting i det. Men det smager godt og holder mig kørende.
Drikker du alkohol under WCOOP?
Jeg drikker ikke alkohol, når jeg spiller. Jeg drikker meget vand. Tidligere drak jeg Red Bull, men det gør jeg ikke længere. Det stoppede for seks måneder siden.
Hvad med kosttilskud?
Nej… Jeg tror ikke rigtigt på det. Jeg har aldrig slugt en pille i mit liv. Jeg har spist lidt vitaminpiller, men jeg har aldrig slugt en pille. Det har jeg ikke interesse i.
Analyserer du dit spil?
Jeg tror, det er dumt at gøre under WCOOP. Du ønsker ikke at fylde hjernen op med usikker information. Inden WCOOP spiller jeg og studerer spillet fire gange om ugen.
Jeg har min plan og ved hvordan man spiller. Nu hver WCOOP er slut, vil jeg måske analysere på det og ændre lidt. Men SCOOP starter vil min plan være anderledes.
Under SCOOP analyserede jeg heller ikke, da jeg ville blive sikker på min plan. Efter SCOOP lavede jeg så en anden plan. Denne gang spillede jeg anderledes end for seks uger siden. Men jeg vil spille solidt til WCOOP og ønskede ikke at ændre det.
Arbejder du også med det spirituelle?
Jeg arbejdede med en mental coach inden WCOOP og andre serier, men jeg gør det ikke til en stor del af mit liv.
Er der noget, du gerne ville ændre ved WCOOP?
Det er svært at spille alle turneringer, da den sidste turnering er klokken 23 og slutter klokken 8 om morgenen. Så hvis du spiller en turnering klokken 17, er det ikke altid, man også spiller den klokken 23.
Det ville være bedre, hvis den første turnering startede klokken 13, og man kunne sen-registrere sig i fem timer, og så den anden turnering med start klokken 16 med fem timers sen-registrering og den sidste klokken 19.
Hvad var den sværeste situation, du befandt dig i under WCOOP?
Den sværeste situation var på finalebordet i den turnering, jeg vandt. Jeg gik i seng som chipleader ud af 18. Da vi kom på finalebordet førte jeg også, men så var jeg pludselig 4/4 og følte, at jeg var ved at smide det.
Jeg havde nogle svære situationer og følte, at jeg havde noget pres på for at leve op til mine og andres forventninger og opnå mine personlige mål. Jeg prøvede at tage et par sekunder mere om mine beslutninger for at være sikker på, at jeg gjorde det rigtige, og det lykkedes.
Hvad var den ene ting i dit spil, som du indså, du skulle lære mere om i løbet af WCOOP?
Det var nok mixed games. Jeg prøvede at spille et par af dem men blev helt udklasseret, så det gav mig noget motivation til at blive bedre til næste WCOOP.
Jeg mener, at jeg spiller fem mixed-turneringer og opnåede et lille overskud?
Hvad var det ondeste eller sjoveste, som nogen skrev i chat-boxen under WCOOP?
Det ondeste var helt sikkert mig, der skrev det. Jeg havde lige vundet en stor pot, så min modstander havde en chip tilbage. Så kom pausen lige efter, og så skrev jeg dette:
Hvad er du mest stolt af?
At vinde min første bracelet. Det er min første store titel og noget, som jeg har arbejdet på i 18 måneder.
Hvad ville du have gjort anderledes?
I fremtiden vil jeg nok planlægge at træne mindre, så jeg aldrig går glip af en session, hvor jeg i stedet er i motionscentret.
At gå i motionscentret tre gange om ugen, hvor det er planlagt, er bedre end at planlægge det seks gange og så kun gøre det tre gange, fordi man er lidt doven. Det vil gå ud over andre områder også.