PokerListings mødte den kendte skuespiller James Woods til Seniors-turneringen ved WSOP. Det var ikke kedeligt.
Vladimir Putin vs Barack Obama. Det er den typiske duel i avisernes overskrifter, men man kommer nok aldrig til at se dem ved pokerbordet.
Men den amerikanske skuespiller James Woods har en idé om, hvordan det opgør vil komme til at forløbe.
- Putin behøver ikke engang kigge på sine kort. Alt, hvad han skal gøre, er at bette, og så vil Obama snakke sig ud af hver eneste hånd.
Woods hævder, at han ikke bare ville forsøge at tale sig ud af problemerne, hvis han skulle blive valgt som præsident en dag. Han ville være en handlingens mand.
- Jeg vil få folk tilbage i arbejde. Jeg ville give alle et arbejde. Jeg ville tage alle vores skattepenge og få folk i gang med uddannelse.Sådan fikser man Amerika!
- Jeg vil få folk til at arbejde og gøre Amerika til en industriel magtfaktor igen i verdensøkonomien og prøve at hjælpe dem, der er i nød. Og den bedste måde at hjælpe dem i nød er at give dem uddannelse og job.
Men det næste præsidentvalg i USA er ikke før 2016, og Woods har i forvejen ikke planer om at spille op. Så derfor fokuserer han i stedet på noget endnu større: WSOP.
- Jeg vil bare spille poker. Jeg ville ikke lave noget andet. Jeg vil ikke se nogen shows, gå på natklubber eller noget af det andet lort, det der har jeg allerede prøvet, siger den 67-årige Woods.
Førhen var det hele gratis
En grund til, at Woods kun fokuserer på poker er, at Las Vegas har ændret sig gennem årene.
- Det er blevet så kommercielt. Da jeg var i 20’erne og 30’erne tog vi til Las Vegas, og jeg husker, at når jeg kom med mine venner var det hele gratis. Vi var på Caesars, vi fik penthouse-suiten, og jeg sagde, at jeg gerne vil have et pund beluga-kaviar.
- Boom, Stor dåse, 16 ounce kaviar. Jeg tog en teske og et glas vodka, og så spiste vi et pund kaviar. Hvad er chancen for, at det vil ske nu, med mindre at jeg har smidt hundrede tusinde på roulette?
Når han nu om dage er i Las Vegas, er det mest med familien.
- Helt ærligt, vi nyder Vegas på den måde, som Vegas oprindeligt skulle nydes på.
- Jeg har haft min mor med – min far døde, da jeg var ung – min bror, min onkel og tante, og vi kommer alle sammen og spiller slots og har det sjovt.
En del af oplevelsen ved Las Vegas er at køre dertil. I år har Woods kørt til Las Vegas hele vejen fra Rhode Island på den amerikanske østkyst.
- Mange har spurgt mig om, hvorfor jeg gør det, og jeg siger bare, at jeg elsker at køre tværs over. Min gamle Jeep har kørt 208.000 miles, der er kommet ny motor på, og så kører vi tværs over igen.
- Sidste gang gik den i stykker, og jeg fik den bugseret til en Jeep-forhandler, og jeg sagde: Hvad vil du give for den? Han sagde 2.000 dollars. Jeg sagde: Fint, træk det fra en ny en, her er mit kreditkort, fortæller Woods.
Vil ære sin bror
I 2006 tog han også turen tværs over USA sammen med sin bror Michael. Et par dage efter de var vendt hjem, faldt Michael om med et hjertestop og døde.James med sin bror Michael.
- Det var i sidste øjeblik, og han elskede at spille poker, og vi havde Hollywood Poker dengang. Han var vært for Main Event på vores Hollywood Poker-side.
- Jeg var ved at starte på tv-serien ’Shark’ og han sagde: Hey, lad os køre over og spille WSOP og spille et par turneringer, før du skal i gang med det. Jeg havde godt nok travlt, men jeg sagde: Ved du hvad, lad os køre, lad os gøre det.
- Gud må have smilt til mig. Så vi tog bilen og kørte tværs over. Vi havde det virkelig sjovt og vi spillede. Jeg gav ham et stort knus, da vi vendte hjem, og fem dage senere døde han af efter et hjertestop.
Woods fortæller, at det var hårdt for ham at gentage turen efter sin brors død, men han besluttede sig for, at den bedste måde at ære sin bror var ved at gøre det igen.
- Denne gang stoppede jeg alle de steder, hvor vi stoppede dengang. Alle steder. Det er svært at forklare folk.
- De spørger: Hvorfor vil du køre så langt? Det er bare den måde, jeg vil huske det på, når jeg tager til WSOP.
Hajer i Hollywood
James Woods har spillet poker det meste af livet. Han mener selv, at han er bedre end de fleste hobbyspillere, men han har også haft meget tid til at øve sig som Hollywood-stjerne.
- Tro det eller lad være, at være i filmbranchen er virkelig kedeligt.
- Man sidder og venter en masse og spilder meget af sin tid på at sidde i en trailer og vente på lyset og sådan noget. Så det er virkelig rart at blive involveret i noget andet.
Han har deltaget i flere pokerspil med stjernerne i Hollywood og ved derfor, hvem der er hajer og hvem der er fisk.
Todd (Phillips, instruktør for blandt andet Hangover-filmene, red.) er god, Nick Cassavetes er en glimrende spiller, Tobey Maguire er en glimrende spiller.
- Jeg kan også godt lide Kevin Pollack, glimrende spiller. Mange af dem er rigtig gode i home-games.
Men hajerne i Hollywood får problemer, når de kommer udenfor Beverly Hills:
- Mange af dem kommer til at spille i de rigtigt store spil og dyster mod proffer og sådan noget, hvilket automatisk betyder, at de folk kan være ret virkelig dumme.
- Tag for eksempel Jamie Gold, han var med i Poker After Dark og spillede mod alle de store proffer. Man har lyst til at sige: Hvorfor spiller du mod Tom Dwan. Du kan ikke slå Tom Dwan.
James Woods har også haft lejligheden til at dyste mod de bedste, men det blev han træt af.
- Jeg stoppede ret hurtigt, da jeg tænkte: Hvorfor spiller jeg i et cash-game med Kenny Tran. Jeg tror ikke, at jeg er god nok til at spille regelmæssigt mod Kenny Tran, forklarer han.
Dog er han ikke så bange for at dyste mod de bedste i turneringer.
- Jeg står for min egen turnering, og det er en af grundene til, at jeg elsker turneringspoker. Jeg har måske et par tricks i ærmet til en pokerturnering, men jeg vil ikke sidde og prøve det mod proffer i et cashgame.
Du skal kunne lide kvinder
James Woods deltog i turneringen for spillere over 50, Seniors No-Limit Hold’em Championship, hvor det dog ikke lykkedes ham at komme i pengene.Charme, selvtillid og hvidt hår.
Alligevel lykkedes det ham at få succes ved WSOP, da han fortalte PokerListings om sit syn på kvinder:
- Der er en ting om kvinder, som mange mænd aldrig har forstået, hvilket jeg ofte ser. Mænd har brug for kvinder og de elsker kvinder, og de bliver forelskede i kvinder, men nogle gange kan de ikke lide kvinder.
- Hvis du tester kvinder, så skal du ikke kun elske og elske med kvinder, men du skal også kunne lide dem. Man skal bare lide dem og være gode ved dem.
- Det er utroligt, hvad der så sker. Jeg har nok haft utrolig succes, og med succes mener jeg, at jeg har haft fantastiske forhold med kvinder, fordi at jeg respekterer dem og elsker dem. Det har jeg lært fra min familie.
Woods gik herover til en af WSOP-modellerne og spurgte hende, om hun var enig i hans teori.
- Enig, sagde modellen.
- Kan jeg få dit nummer senere, spurgte Woods.
- Selvfølgelig, kom det med et smil fra modellen.
- Se, det var ikke dårligt, slutter Woods med et glimt i øjet.