Den danske pokerstjerne har svært ved at sove efter et stort tab, fortæller han i et interview med PokerListings.
Gus Hansen røg i går hurtigt ud af Main Event ved UKIPT i irske Galway.
Derfor havde han god tid til et længere interview med PokerListings italienske reporter, Giovanni Angioni, som er til stede ved FTP Galway Festival.
Det er Full Tilt Poker, som arrangerer turneringen, og derfor har man blandt andet set Gus deltage i hyggeturneringer med €40 som indsats – noget man normalt ikke ser ”The Great Dane” deltage i.
PokerListings spurgte om, hvordan han havde oplevet at spille for den slags indsatser - og hvordan det omvendt er at falde i søvn, når man har tabt de store indsatser.
PokerListings: Du har spillet med i næsten alt her i Galway. Og tillad mig at sige, at det har været lidt usædvanligt at se dig deltage i en $40-turnering. Hvordan har folk reageret på, at Gus Hansen sidder ved siden af dem?
Gus Hansen: Jeg har været her i Galway i to uger og spillet både €40, €140, €1k heads-up og så videre. Alt i alt har responsen været ret god, og folk har haft det sjovt.
Spillerne i €40-turnering sagde ”wau, jeg er lige blevet bustet af Gus Hansen!”. Og så tror jeg, at alle har været begejstrede for rammerne. Det er et godt set-up.
Ja, hvordan har du oplevet de anderledes rammer?
For mig har det været meget positivt, og sådan tror jeg de fleste har haft det.
Til de fleste pokerturneringer handler det om at få så mange pokerborde ind som muligt, så der ikke er plads til andet. Her har man faktisk brugt tid på at lave et socialt område, hvor man kan hænge ud, spille pool, få en drink i baren.
…Og spille PacMan?
Ja, jeg har også spillet PacMan. Så på den måde mener jeg, at de har gjort det godt.
Der har også været en bridge-turnering og jeg kan jo godt lide at spille bridge, så – jeg har nydt det.
Alle de øvrige spillere har været meget positive omkring det.
Normalt er der to regler i et casino: ingen billeder og intet dagslys. Her bryder vi begge regler samtidig.
Jeg kan faktisk godt lide at kunne se udenfor, når jeg spiller, så føler man sig ikke helt som en vampyr. Det eneste, der er irriterende her er, at sollyset genspejles på PacMan-maskinen.
Jeg føler, at for første gange har man formået at sørge for, at folk ikke spiller poker hele tiden – her har man faktisk noget andet at lave.
For nogle dage siden sagde Ben Sulsky, at han var utilfreds med, at nogle highstakes-spilllere kun holder sig til de spil, de er gode til. Er du enig med ham i det?
Jeg mener, at folk kan gøre det, de selv vil – så hvis de ikke vil spille NLHE, så er det fint for mig.
Der er jo en grund til, at Phil Ivey er kendt som den generelt bedste pokerspiller, fordi han spiller alle varianterne.
Jeg kan også godt lide at spille alle spil, men jeg er ikke så succesfuld som Phil.
Jeg kan dog godt forstå Bens frustrationer. Han er en flink fyr, det jeg kender til ham. Og jeg kan forstå, at han er frustreret fordi, de eneste han kan spille imod, er spillere, som kun vil spille et bestemt spil.
Og jeg forstår også godt dem: hvis de er succesfulde i et spil, hvorfor skulle de så begynde at tabe en masse penge på at lære et nyt spil?!
Hvad synes du om aftalen mellem GPI og HendonMob? Er det slut med ens privatliv som pokerspiller?
Jeg tror, at jeg har mistet mit privatliv som spiller for længe siden – så på den måde betyder det ikke så meget.
Hver gang jeg har vundet eller tabt på internettet – desværre har jeg tabt så meget, at jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har vundet – så ved alle det.
Så der kan være både fordele og ulemper.
Men hey, vi er også i 2013, og jeg kender ikke nogen her ved turneringen, som ikke har en computer.
Tænk bare over dette: I går var jeg ude og få en øl sammen med Full Tilt-ambassadørerne og Hana Soljan.
Jeg kan ikke huske det sidste af aftenen, men dagen efter ser jeg på Facebook, at jeg har lavet armbøjninger i bar mave. Det er den nye verden.
Det er ikke år 1812 eller 1955 længere. Det er en ny verden, og man har ikke meget privatliv, når man er på et offentligt sted.
Er du på udkig efter de bedste pokersites? Se vores liste over de bedste pokersider med dansk licens her!
Men hvis du skal vælge mellem det ene eller det andet?
Jeg tror ikke, at der er en eneste pokerspiller, som ikke er taknemmelig for, at poker er nået til, hvor det er i dag.
Det kan være som hobby eller arbejde – et spil som er blevet så populært, at man faktisk kan leve af det på både lave, mellem og høje takster.
Så hvis man går efter at blive pro, så bliver man nødt til at vænne sig til, at der er nogen, som kigger dig over skuldrene. Det er en del af spillet. Det kan man ikke være overrasket over.
Hvordan kan du falde i søvn efter dine spil? Først vinder du millioner, så taber du millioner – det må være ret vildt.
Jeg sover bedre efter en stor gevinst i forhold til efter et stort tab, det er ingen hemmelighed.
Men ja, jeg har tabt en del på det seneste, og jeg har været frustreret.
Jeg føler, at jeg mangler noget. Måske er jeg out-dated. Tidligere var jeg den største vinder i Omaha HiLo, men i de seneste seks måneder har jeg været den største taber i Omaha HiLo.
Så jeg spekulerer lidt over, hvad der er sket i mellemtiden.
Jeg ved, at jeg ikke har løbet godt hele tiden, men jeg mener heller ikke, at jeg har løbet så dårligt.
Jeg tvivler lidt på mig selv. Jeg tror, at alle spillere på et eller andet tidspunkt spørger sig selv ”har spillet overhalet mig”? ”Er jeg rusten?” ”Er jeg ikke god nok længere?”
Det spørger jeg mig selv om, og det holder mig oppe om natten. Specielt når jeg er inde i en så dårlig stime, som jeg er.
Men omvendt: Jeg har spillet i 20 år. Jeg har tabt alt, hvad jeg har, jeg har vundet meget tilbage, og så har jeg tabt det igen.
Det går ret godt for mig, selvom mine online-resultater viser noget andet. Jeg har andre foretagender, som jeg deltager i.
Ligesom Ben Sulsky, så spiller jeg alle spil. Hvis du finder en high-stakes backgammon-spiller, så spiller jeg. Hvis du finder en Open Face Chinese-spiller, så spiller jeg.
Og hvis du giver mig et high stakes poker-spil, så er der også chance for, at jeg spiller.
Jeg har flere ting at satse på. Nogle gange taber jeg på karussellen, men vinder det på gyngerne.
Så jeg er vant til de store udsving. Selvfølgelig er det sjovere at vinde end at tabe, men det er også del af det, jeg gør.