Tilbage i 2003 var pokerverdenen noget anderledes, end vi kender den i dag.
Meget anderledes faktisk. I pokerafdelingen på et casino sad der primært middel aldrende mænd. Og de røg. Der var masser af røg.
Cigarer, overskæg, Hawaii-skjorter og store guldkæder var der også overalt. Det var normen, at man lavede håndslag på en deal, når beløbet var seks-cifret i dollars. En gamblers ord var bindende.
Online poker var – for de fleste spillere – stadig ukendt land.
Men det ændrede sig. Chris Moneymakers sejr i WSOP Main Event til $2,5 millioner efter at have vundet en $39 satellit på nettet var en af årsagerne.
Men der var også tegn på et poker-boom inden da (pokerfilmen Rounders udkom i 1998), og at en af Amerikas favoritspil skulle blive et verdensomspændende hit.
Hvorfor? Ret simpelt faktisk. Poker er et enormt fængslende spil. Strategi, der kræver hjernevridning. En kombination af mod og matematik. Øjeblikke, der kan få adrenalinen til at køre rundt i kroppen. Bad beats og jublen over at vinde en kæmpe pot.
Poker har alt. Og det er den inspiration, som PokerListings trækker på, når vi arbejder på at blive din store all-in guide til poker.
To iværksættere, en vision
PokerListings er i dag tilgængelig i mange forskellige sprog, men det hele startede med den engelske version, PokerListings.com.
Dengang så sitet lidt anderledes ud, end det gør i dag. Som du kan se på billedet herunder, så var den helt ærligt noget grimmere.
Tilbage i 2003 var der mange, som lige skulle prøve sig selv af i online poker i håb om at score den store gevinst.
Her var det PokerListings’ to grundlæggeres plan at lave en udførlig pokerguide på nettet, hvor der skulle være lister over kategoriseret information om poker.
Måden at binde listerne sammen var simpel: garanter nye spillere de største sign-up-bonusser på alle online poker sites.
De første par sider til PokerListings.com blev skrevet på et hotelværelse i Las Vegas i forbindelse med WSOP 2004. Og da de to grundlæggere, Niklas Flisberg og Andreas Oscarsson, kom hjem til Sverige og Stockholm, startede de op i et lille kontor i en kælder.
Det oprindelige hold af programmører og webmastere brugte deres dag på at producere så mange nye sider som muligt. Nyhedsartikler. Boganmeldelser. Anmeldelser af poker sites. Strategiværktøj. Toplister af alle mulige slags.
Der blev brækket kraveben
Hvis noget havde noget med poker at gøre, så var der en topliste. Og mod slutningen af dagen blev det vasket ned med Pripps Blå og en 3000 svenske kroner SNG, som blev spillet på et bord fyldt med laptops.
Der blev kørt på motorcykel ned ad trapperne. Der blev brækket kraveben. Men en hjemmeside kom op at stå. Seks måneder senere var omridset af det, du ser i dag, blevet bygget.
Ordet om den nye side blev spredt ud til andre webmastere, trafikken begyndte at flyde, og der blev forhandlet endnu bedre velkomstbonusser (sammen med freerolls) hjem til de spillere, som oprettede sig hos PokerListings.
Her et årti senere har vi bogstavelig talt brag over hundredetusind nye spillere ind i poker og udbetalt for $7,2 millioner i eksklusive bonusser og freerolls.
Den forretningsmodel var god nok i starten af pokerboomet, men de to grundlæggere fandt dog også ud af, at fremtiden for PokerListings skulle byde på mere end bare tilbyde velkomstbonusser og lister med information.
PokerListings med på tourvognen – 2005-2011
Flisberg og Oskarssons tur til WSOP i 2005 understregede deres idé om at skabe dynamisk og udførligt indhold, men det var først i 2006, at PokerListings kom med på sidelinjen ved pokerturneringer.
Matt Showell og Arthur Crowson, som stadig er en del af redaktionen i dag, var ledere af et hold på seks skribenter, der brugte fem uger af sommeren på at rapportere fra Las Vegas til WSOP.
De skrev reportager fra hver turneringer, daglige blogs og eksklusive interviews med de kendte spillere, og ofte var arbejdsdagene op til 14-16 timer.
Der blev også lavet nogle pinlige videoer med masser af våde varer, kort og Erik Seidel.
Efter WSOP tog Matt Showell fat på at dække turneringer på World Poker Tour, World Series of Poker Circuit samt specielle turneringer som Caribbean Poker Classic og United States Poker Championship.
Ture til European Poker Tour og Aussie Millions blev også tilføjet, og efterhånden dækkede PokerListings fra Nordamerikan til Asien.
Det helt store nummer var dog stadig WSOP i Las Vegas, hvor vi siden 2006 har sendt et stort hold reportere sammen med et tv-hold.
I 2013 tog PokerListings endnu et skridt og blev den officielle partner for live-opdateringer ved den første udgave af WSOP Asia-Pacific i Australien og WSOP Europe i Paris.
Størrelsen og bredden på vores live-dækning har varieret i størrelse fra år til år, men PokerListings har været med på sidelinjen ved nogle af de største øjeblikke i pokerens historie siden 2006.
PokerListings på dansk, svensk, spansk, fransk etc.
Samtidig med det amerikanske og engelske marked voksede, blev en række internationale versioner af sitet lanceret.PokerListings' hold på Malta.
På grund af grundlæggernes nordiske forbindelser blev der lavet lokale sider for Sverige (PokerListings.se), Danmark (PokerListings.dk), Norge (no.PokerListings.com) og Finland (PokerListings.fi). Disse sites er stadig i dag geografiske ankre for PokerListings.
I 2007/2008 kom der lokale versioner til i Tyskland (PokerZeit.com), Frankrig (fr.PokerListings.com), Italien (PokerListings.it), og umiddelbart efter kom også Rusland (PokerListings.ru) og Holland (PokerListings.nl) til.
I starten var artiklerne og indholdet på de internationale sider primært oversættelser fra den engelske version, men hurtigt begyndte der også at komme lokale nyheder i landene.
Fuldtidsansatte redaktører/journalister blev hentet ind til hovedkontoret i Stockholm, og den nye redaktion blev ledet af den nuværende chefredaktør Christopher Hunt.
I dag er der 40 medlemmer af PokerLIstings’ redaktion, hvor de 20 af dem har base på Malta. Resten er spredt over fire kontinenter, så PokerListings fortsat har en international ryggrad.
Nyskabende indhold, nu på Malta
I løbet af årene har PokerListings både udvidet sig og blevet mindre, bygget nye og originale værktøj til poker, ændret vores design flere gange (nogle gange med succes, andre ikke) og ændret vores fokus i den redaktionelle linje.
Vi har introduceret flere nyskabende ting som vores online tracking database (findes desværre ikke mere), vores Easy Game video-dokumentar, strategiserien ”Undgå at stinke til poker” og vores Which Hand Wins Calculator – for bare at nævne et par stykker.
Vi bringer fortsat tusindvis nye spillere ind i poker via vores anmeldelser og bedste poker bonus tilbud, men vores mission er meget bredere i dag.
Vi vil nemlig give dig det bedste poker-indhold, uanset hvilket niveau du er på i poker.
Vi har hundredevis af strategiartikler for forskellige pokervarianter, pokerregler, håndrangeringer og værktøj for begynder såsom en odds calculator.
Vi tilbyder daglige nyhedsartikler og features fra nogle af de bedste pokerjournalister i branchen, hundredevis af interviews med kendte spillere og videoer med strategitips til interviews.
I alt bliver det til over 4.000 artikler om året fordelt på 10 sprog.
Målet er stadig det samme: At hjælpe pokerspillere verden over at blive klogere på poker, tage deres niveau op på et højere plan og blive inspireret af de bedste spillere.
Battle of Malta fødes
Et blik på PokerListings’ udvikling gennem årene vil ikke være komplet uden at nævne to af vores nyeste og største projekter.
Efter at have dækket adskillige pokerturnering gennem årene så vi i 2012 en mulighed for at lave en stor turnering for lowstakes-spillere i Europa.
Vi ville gerne skabe samme stemning som f.eks. ved en EPT eller WSOP men til en pris, hvor alle kan være med. Dermed var ideen til PokerListings Battle of Malta født.
I den første udgave var der over 300 spillere, blandt andet flere kendte proer som Dan ’Jungleman12’ Cates og Kara Scott, med i €550-turneringen, hvor der var garanteret en præmiepulje på €150.000.
Nicodemo Piccolo fra Italien blev den første vinder af Battle of Malta med en gevinst på €35.000, men han var ikke den eneste, som forlod Malta med gode minder.
Den afslappede og hyggelige stemning kombineret med stor værdi beviste, at Battle of Malta var en god idé. Der var et marked for den slags turneringer, og derfor blev Battle of Malta gentaget i 2013.
En kæmpe succes
Denne gang var garantien på €200.000, flere sideturneringer blev tilføjet og endnu flere proer meldte deres ankomst til Malta.
Resultatet? Den anden udgave af Battle of Malta satte rekord for den største turneringen nogensinde på Malta med 888 entries.
Louis Cartarius fra Tyskland tog sejren og førstepræmien på €80.000, og den garanterede præmiepulje blev overgået med flere længder.
I 2014 blev den garanterede præmiepulje hævet til €500.000, Maria Ho erstattede Kara Scott som vært, og målet var at komme op omkring 1.500 spillere.
Men en præmiepulje på €700.000 i 2014 blev førstepræmien på over €140.000 – imponerende for en €550-turnering.
Battle of Malta var samtidig blevet en pokerfestival og den største enkeltstående pokerturnering i Europa.
Den anden udgave af Battle of Malta blev også startskuddet på PokerListings Spirit of Poker Awards, hvor vi hædrer pokerspillere for en ekstraordinær indsats i årets løb og deres evne til at inspirere andre til at lære og spille poker.
Der er tre kategorier – Rising Star, Most Inspiring Player og Living Legend – og vinderne får deres hædersbevisning overrakt i forbindelse med Battle of Malta.
Din All-in Poker Guide
Alle de nominerede i Spirit of Poker Awards, spillere og gæster ved Battle of Malta, vores ansatte og læsere reflekterer de redaktionelle principper, som vi har arbejdet for siden starten:
At lade glæden for poker tale for sig selv og dele vores glæde over spillet sammen med resten af verden.
Resultatet er det produkt, du ser i dag – den mest omfattende og tilgængelig online poker guide.
Uanset hvilket niveau du har, er det vores håb, at når du åbner PokerListings finder du noget, som du kan bruge til noget eller ikke vidste, som inspirerer dig til at interessere dig mere for poker.
Hvis du har forslag til, hvordan vi kan gøre PokerListings bedre, er du velkommen til at kontakte os.