PokerListings Lee Davy deltog i WPT500 på pokerklubben Dusk Till Dawn i Nottingham. Her får han analyseret 17 nøglehænder af den engelske pro, Simon Deadman.
Jeg forstår det ikke. Jeg har studeret de bedste pokerspillere i verden i årevis. Jeg har været inde i deres hoveder, og jeg skriver om spillet non-stop syv dage om ugen.
Så hvorfor har jeg ikke vundet en stor titel endnu?
Jeg ved det godt. Jeg er dårlig til poker. Eller er jeg? Måske. Hvem ved.
Jeg vil prøve at spørge en, som er død-god til poker. Det er Simon Deadman, og han sagde ja (efter jeg tryglede ham!) til at gå gennem de hænder, som jeg spillede ved WPT500 ved Dusk Till Dawn.
Hånd 1
Blinds 50/100
Lee Davy: Knappen åbner til 400. Jeg har ingen reads på ham, og vi er kun lige startet. Jeg forsvarer K♦ 5♦ i big blind og folder til et c-bet på et board med es høj.
Simon Deadman: Dette er et almindeligt forsvar fra big blind og samtidig et almindeligt check-fold på floppet.
Hånd 2
Lee Davy: Jeg åbner til 300 på knappen med A♥ 6♥, og begge blinds kalder. Floppet siger J♥ 5♠ 4♣, og jeg c-better 450, da der bliver checket til mig. Kun small blind kalder.
Turn er #2, og vi checker begge. River er 6♣, han checker og jeg kan ikke rigtigt se ideen i at bette, da han kan have mange hænder med J-x i sin range.
Jeg checker tilbage, og han viser K♥ 5♥ for et par.
Simon Deadman: Denne hånd er ret afhængig af modstanderen. Mod tighte spillere vil jeg c-bette here, men uden info og tidligt i turneringen vil jeg helt sikkert checke tilbage på floppet.
Vi har to backdoor draws og et overkort, så at tage et gratis kort er fint. Som spillet vil jeg helt sikkert overveje at value-bette på river.
Men igen, når man ikke har info på sin modstander er det fint nok at checke tilbage, selvom jeg nok vil forvente at have den bedste hånd de fleste gange.
Hånd 3
Lee Davy: Jeg åbner med toere til 300 i mellem position, og big blind forsvarer. Selvom det er tidligt i turneringen, så har denne fyr raiset og re-raiset mange hænder.
Floppet er T♥ 3♣ 4♥. Han checker, og jeg overvejer, om jeg bare skal checke tilbage. Jeg gør dette, da jeg føler, at jeg altid vil blive kaldt af ham og ikke vil spilde mine chips.
Jeg vil være tilfreds med at komme til showdown eller folde. Turn er Q♣ og han chekcer igen. Jeg checker tilbage. På river kommer 2♣, så jeg får et set.
Han better 400 ud og jeg er ret overrasket. Jeg tror ikke, han har en flush, for så ville han have bettet på turn. Det får mig til at tænke, at han bluffer eller har en hånd med en dame.
Jeg raiser til 1.200, og han re-raiser mig til 4.500. Jeg formoder han har 56x, A5x eller flushen (måske viulle han check-raise på turn), så jeg folder min hånd. Et par levels senere så jeg ham check-raise på river med et bluff.
Simon Deadman: Allerførst kan jeg godt lide at checke tilbage på floppet samt turn. Det lyder ikke som om, at din modstander folder ret ofte, så vi spilder chips, hvis vi better uden equity.
Når vi raiser på river, vil jeg forvente ham at kalde med alle hænder, som er dårligere end vores, og han kalder kun med en flush. Jeg kan godt lide at raise på river, da det ikke giver meget mening bare at kalde, og vi repræsenterer den hånd, vi har.
Jeg tror, at tror, at vi kan udelukke A5 og 56. Du har raiset på river med tre klør på boardet, så vi forventer, at han kun kalder med disse hænder. Så når han vælger den linje på river, polariserer han sin range til enten en stærk flush eller et stort bluff.
Dette afhænger af reads og mavefornemmelsen. Hvad vil han have dig til at gøre? Find ud af det, og gør det modsatte.
Men som spillet vil jeg nok også have foldet river, da det raise på river ser stærkt ud, så for ham er et re-raise super-stærkt. Hvis du mener, at han er en vild spiller, som kunne bluffe her, så vil jeg aldrig folde her.
Jeg spillede også turneringen og så et par gange, hvor nogle uventede hænder blev vist frem.
Hånd 4
Cutoff åbner til 300, og jeg kalder med 5♠ 4♠ i small blind. Floppet er A♦ T♣ 3♠, så jeg kalder et c-bet på 600.
Turn er T♦, og jeg check-folder. Jeg lander ofte i sådan nogle situationer og føler, at jeg spilder mine chips. Men omvendt, hvis jeg rammer noget, og han har en stor es, kan det være det værd – jeg er interesseret i din mening om det.
Simon Deadman: At kalde pre-flop er fint, men kun så længe du er dyb. Jeg ville ikke kalde fra small blind med denne hånd senere i turneringen.
På floppet ville jeg bare folde. Hvis c-bettet var lidt mindre, f.eks. 350, ville jeg kalde og se turn, men når c-bettet på flop er så stort, og vi har et gutshot ude af position, så ville jeg folde.
Position er meget vigtigt. På knappen vil jeg kalde dette c-bet, da vi så har flere muligheder på turn, fordi vi kan se, hvad han gør først.
Hånd 5
Lee Davy: Jeg åbner i mellem position med A♣ 2♣, og big blind forsvarer. Floppet er J♥ 4♥ 3♥, han checker, jeg better 350, og han kalder.
Turn er T♣, og vi checker begge. River er 9♦, igen checker vi. Han viser 5-6o, og jeg tager potten.
Simon Deadman: Hånden er fin. Jeg er overrasket over, at vi vandt, da jeg ville forvente din modstander ville bette ud på river. Jeg ville have spillet den på samme måde med A-2.
Hånd 6
Lee Davy: Jeg forsvarer 9♠ 7♠ i en flervejs-pot med et enkelt raise. Der checkes til turn med J♠ 9♥ 4♦ 4♥.
En aggressiv spiller i mellem position better 400, og jeg kalder, det samme gør den første raiser. River er A♦.
Den oprindelige raiser checker, den aggressive spiller better 2.500, jeg folder og det samme gør den oprindelige raiser.
Simon Deadman: Jeg ville folde på turn. Dette er en flervejs-pot, og vi har en svag bluff-fanger.
Selv aggressive spillere forsøger ikke at bluffe i en flervejs-pot. Vi har spillere bag os også.
Selv hvis vi er foran nu, vil jeg formode, at ham der bettede havde en hånd med god equity mod os – som flush draws eller Q-T.
Hånd 7:
Lee Davy: UTG limper. Jeg kalder fra cutoff med A♠ 4♠, knappen raiser til 400, og vi kalder begge.
Floppet er 4♦ 6♥ 7♥, og vi checker alle. Turn er K♠. Limperen checker, jeg checker, mens knappen laver et c-bet, og vi folder begge.
Simon Deadman: Dit spil inden floppet er ok afhængigt af spillerne bag dig. Hvis det er et passivt bord, ville jeg have foretrukket, at du havde gjort det til 400 selv og isoleret limperen og prøvet at spille en heads-up i position.
Omvendt gør et suited es sig godt i flervejs-pots, så det er ikke noget problem, hvis vi får flere i potten. Som spillet er det helt fint at check-folde på turn.
Hånd 8
Lee Davy: Endnu en flervejs-pot, og jeg kalder med K♣ 9♣ i small blind. Floppet er T♠ 9♠ 6♦, og jeg vælger at folde til et c-bet sammen med de andre.
Simon Deadman: Standard check-fold, igen med spillere bag os i en multiway-pot. Vi har kun andethøjeste par på et board med flere draws – klart et fold.
Hånd 9
Lee Davy: En spiller i tidlig position åbner til 400. Jeg kalder i cutoff med 7♠ 6♠, knappen kalder, det samme gør big blind.
Floppet er Q♠ 6♦ 3♥, og jeg folder til et c-bet fra spilleren i tidlig position.
Simon Deadman: Det typiske raise på dit bord er ret højt – 4x i dette tilfælde – så jeg vil passe på, hvor let vi kalder disse åbninger, da man kan bløde mange chips, hvis vi ikke flopper så godt i disse pots.
Når det så er sagt, så er det ok at kalde på knappen eller cutoff med 6-7s. Som jeg nævnte før, skal man folde på floppet på grund af spillerne bag sig i en flervejspot. Heads-up ville jeg dog nok kalde.
Hånd 10
Lee Davy: En meget tight spiller åbner til 450 i tidlig position. Jeg ser på damerne, også i tidlig position.
Jeg overvejer at raise for at isolere, men jeg føler, at spilleren range ret snæver, og jeg vil ikke re-raises. Til slut ender jeg med at kalde, og en aggressiv spiller i postion kalder sammen med big blind.
Floppet er J♣ 9♦ 6♠. Der checkes til mig, og jeg better 900. Den aggressive spiller i position raiser til 2.300, og de andre folder.
Jeg sætter ham på A-J eller K-J og måske endda Q-T, men jeg lægger ikke så meget vægt på det, da jeg har to damer. Jeg vælger at kalde og lade ham skyde videre.
Turn er 4♦, jeg checker og han better 4.000. Jeg kalder. River er K♣, og han better 8.000.
Dette kort kan jeg ikke lide, men jeg har sagt til mig selv, at jeg vil kalde på grund af hans løse og aggressive image samt at jeg har blockere til straighten. Han viser Q-T og vinder potten.
Simon Deadman: Igen er åbningen meget stor, og jeg er enig med dig i, at vi ikke booste potten for meget, når vi ikke er sikker på at have den bedste hånd.
Jeg ville spile den på samme måde efter floppet, men jeg ville tage min tid på river. Kongen er et dårligt kort for os. Jeg vil forvente ham at checke tilbage med A-J, da at value-bette dette på river er ret tyndt.
8k virker som et value-bet for mig. Vi vil nu tabe til mange af de hænder, som vi tidligere kunne slå som Q-T eller K-J, så på river kan vi faktisk kun slå et bluff, da dårligere værdi-hænder end vores vil bare checke tilbage. Det eneste bluff, han kunne have er 7-8s, så river burde have været foldet.
Hvis han ikke giver dig nogen anden grund, så ville jeg have foldet her. Nogle gange føler folk, at de bør kalde, da de har slow-playet deres hånd, men husk det bare er en hånd. Hvis vi tror, at vi er slået, så skal vi folde.
Hånd 11
Blinds 75/125 a25
Lee Davy: Jeg åbner med A♣ J♣ i cutoff til 350, big blind tre-better mig til 1.025, og jeg kalder. Floppet er Q♦ 9♠ 5♠, og jeg folder til et c-bet på 1.200.
Simon Deadman: Jeg ville åbne til 400-450. I de tidlige levels, hvor vi ikke åbner så mange hænder, så bør man åbne dem lidt højere, når man får kortene til det. Så undgår man samtidig flervejspotter.
Resten er standard at kalde pre-flop og folde efter floppet.
Hånd 12
Blinds 100/200 a25
Lee Davy: En spiller i tidlig position limper. Jeg kalder i cutoff med 7♠ 6♠, knappen kalder og big blind kalder.
Floppet er Q♦ 5♠ 8♠, og action kommer til en meget aggressiv spiller på floppet, som begger 900. Big blind kalder, en spiller i tidlig position samt jeg kalder.
Turn er 9♠, og der checkes til spilleren på knappen, som better 1.600. Spilleren i tidlig position folder. Da handlingen kommer om til mig, går jeg all-in for 8.300, og han folder.
Simon Deadman: Jeg ville foretrække at begge på dette flop selv – 450 ind i 1000 vil være ok. På den måde tager vi kontrollen over potten, og vores draw er mere skjult, og dermed kan vi også nemmere definere modstanderens hånd, når de gør noget.
Hvis vi bare check-kalder knappens bet, så har vi fortsat ingen anelse om, hvad han har. Nu valgte du bare at kalde som de andre, og det bør du også, da du får en god pris for at ramme de otte outs.
Godt turn-kort for resten! Nu bør vi tænke på, hvordan vi får mest værdi ud af det. Vi har kun 8.300 bag os, og der er 4.600 i potten, så vi skal gå efter at doble op her som minimum.
At to spillere har kaldt et stort pot-bet på floppet vil antyde, at vores bord spiller ret løst, så jeg tror, at jeg ville have bettet 2.300 første gang.
Som handlingen forløb på floppet, så tror jeg, du får mindst to kaldere, og så kunne du få mindst en kalder på river.
Hvis vi checker på turn, er der en god chance for, at knappen bare checker tilbage, og så er det sværere for os at få fuld værdi. Nu valgte du at check-skubbe, men jeg ville nok have valgt at raise en smule eller bare kaldt for at se, hvad der sker på river.
Du kan enten bette først eller check-raise. Men at tage kontrollen på turn er helt klart den bedste måde at få de flest penge ud af situationen.
Hånd 13
Der er en limper i tidlig position, og jeg raiser til 800 med A♣ Q♣. Begge blinds kalder.
Floppet er Q♠ 6♥ 8♦. Jeg better 900, og en gammel fyr i big blind snap-kalder. Turn er 4♣, og fyren checker hurtigt.
Jeg sætter ham på en svag dame eller et lavt par og better 3.600. Han lægger i potten hurtigere endn mig. River er T♦, og han checker hurtigt.
Han kigger bare på mig. I lang tid ville jeg checke tilbage, og så i stedet valgte jeg dumt nok at prøve at få værdi fra en lille range af Q-X-hænder.
Jeg better 2.500, og han sætter mig all-in. Jeg folder og formoder, at han havde ramt et set i tiere.
Simon Deadman: Størrelsen på dine bets er helt forkert her. Inden floppet er det ok, også efter floppet.
Jeg er enig med dig i, at han virker til at have et svagt par, så vi skal prøve at få værdi fra disse. Jeg synes, at 3.600 er lidt for stort og ville nok have foretrukket 2k, da vi ikke vil have ham til at folde.
På river skulle vi have bettet for værdi, da så mange dårligere par-hænder vil kalde os, og realistisk set kan vi kun tabe til Q-T eller T-T. Men vil han limpe et par i tiere inden floppet?
Så det er faktisk kun Q-T, der gør dette til et 100% value-bet, med mindre vi har andre grunde til det. Jeg ville bette omkring halvdelen af potten og være ret overbevist om, at vi har den bedste hånd.
Da han skubber, er det et let fold. Der er ingen draws, som ramte forbi, og alle dårligere hænder med et par ville bare kalde.
Hånd 14
Blinds 200/400 a50
Lee Davy: Jeg åbner til 800 med et par i ottere (9.000 bag mig) og folder til en meget tight spiller i big blind, der better 3.500.
Simon Deadman: Helt fint at folde, når du har det read.
Hånd 15:
Lee Davy: UTG limper, og action kommer over til mig i small blind. Jeg har tæt på 9.000 og kalder med 9♦ 5♦. Big blind kalder også.
Jeg vidste, at jeg burde have foldet denne hånd og var lidt på tilt. Men floppet på K♦ 7♦ 4♠ giver mig et farvetræk, og jeg checker. Big blind checker, og limperen better 1.200.
Jeg beslutter mig for at tage et kort mere og så folde, hvis der ikke kommer en ruder. Igen føler jeg, at det er en fejl, jeg vil ikke gå all-in, da jeg havde på fornemmelsen, at jeg ville blive kaldet.
Jeg kalder, og big blind kalder. Turn er 7♦, og jeg går all-in. Big blind folder, og spilleren i tidlig position folder K-J.
Simon Deadman: Din hånd ligner en flush, når du spiller den på denne måde, så du vil ikke få mange kald. Og hvis K-J folder, så har du lavet en fejl.
Jeg ville nok bette lidt på turn eller bare checke. Det er vigtigt ikke at blive for overstadig, når du har en god hånd.
Du bør overveje din modstanders range og hvad de faktisk kan kalde med, inden du beslutter dig for, hvad du vil bette.
Inden floppet er fint nok. Vi har omkring 23 big blinds, og der har været en limper foran os. Vi er i small blind, så vi får en god pris for at se et flop så længe vi ikke forventer, at big blind vil raise.
Hånd 16
Blinds 250/500 a75
Lee Davy: Jeg har 20 big blinds tilbage og får A-J off-suit i første position og folder.
Simon Deadman: Dette er fint nok. Det afhænger meget af, hvordan dit bord spiller, men da du har fortalt, at der spilles ret frisk til, så vil jeg nok også folde denne her.
Der er for meget spræl og mange flervejs-pots. A-J er ikke en god hånd, når der er flere i potten.
Jeg ville vente til et bedre tidspunkt, hvor vi kan tre-bette og få meget fold equity og døde penge i potten.
Hånd 17
Lee Davy: Der åbnes til 1.050 fra tidlig position, jeg går all-in for 9.000 med A♥ J♥ og bliver kaldt af esserne. Fem kort senere er jeg ude.
Simon Deadman: Dette er et meget bedre spot for os. Ok, så havde han esser, men de fleste gang kommer vi igennem med dette her eller ender i et coinflip.
Eller også kommer vi ind mod kongerne? Eller var det bare mig? ;-)