"Hvad gør man hvis såfremt i fald???" Her får du svar på nogle af de mange ting, der er kan ske i dit homegame, som afviger fra det normale spil.
Serien om ”Sådan arrangerer du det perfekte homegame” er i 11 dele og viser dig, hvad du skal bruge til at lave den perfekte pokeraften for dig og dine venner eller kolleger.
Vi vil komme ind på alt, hvad du bør vide om et homegame, lige fra hvilken variant af poker, der er bedst at spille, til hvilken mad, der skal på bordet.
I denne næstsidste artikel ser vi på nogle af de specielle regler, fejl og undtagelser, der kan opstå i løbet af spillet.
Der kan være en del ting at holde styr på, men hvis du læser med her, så vil du kunne klare mindst 90% af de situationer, som kan opstå ved et homegame.
Alt om All-in-situationer
- To spillere all-in med forskellige stak-størrelser: I denne situation tæller du den lille stak først og så tager det tilsvarende beløb fra den store stak.
- Shortstack all-in mod to modstander. Når en shortstack-spiller er all-in mod to større stakke, så skal blinds, shortstacken samt dets tilsvarende beløb fra de større stakke lægges i potten. All spillere kan vinde potten.
- De to spillere, som ikke er all-in, kan nu spille og bette i en side-pot, som kun de kan vinde. Det vil sige, at der kan være to vindere i hånden – en vinder side-potten og den anden hovedpotten.
- Flere spillere all-in: Når der er mange spillere all-in, så skal der laves flere side-pots. Start med en hoved-pot som beskrevet ovenfor. Herefter kan du gå videre med den næst-mindste stak.
Spil på flere borde
Hvis I spiller turnering på flere borde, kan det ske, at der næsten ikke er nogen tilbage på bord 1, mens alle er tilbage på bord 2. Det er unfair, at der spilles short-handed på et bord, så det er nødvendigt at flytte nogle spillere fra bord 2 over på bord 1 for at holde det balanceret.
Når man flytter en spiller, bør man sørge for, at spilleren får en plads i stil med den position, som de havde, så han/hun ikke kommer til at betale blinds to gange.
Lægge borde ned
Når I på et tidspunkt er nået dertil, hvor der kun er få spillere tilbage på to borde, så er det bedst at samle spillerne på et bord og ”lægge” det andet bord ned.
Her kan der trækkes lod om sæderne. Det kan du f.eks. gøre ved at sige, at hver spiller skal trække et kort, og den med det mindste kort skal sidde til venstre for dealeren, og den med det højeste kort til højre.
Kan en spiller få udbetalt halvdelen af sine chips?
Det kan ske, at en spiller vinder en stor pot i starten af aftenen og ønsker at sætte nogle af chipsene til side, så det samlet set ender med et overskud.
Problemet med dette er, at det ikke giver de andre spillere mulighed for at vinde chipsene tilbage. Derfor er det også mod reglerne eller i hvert fald dårlig stil. Omvendt kan spilleren også sidde at lurepasse resten af aftenen.
Så enten spiller man med alle sine chips eller slet ikke.
Kan spillere købe chips fra hinanden?
Dette er normalt ikke en god idé. Det er lidt det samme som ovenstående, da bordet ikke får de chips, som der faktisk er købt for.
I homegames er det meget nemmere, hvis man gør en person ansvarlig for alle pengesagerne.
Hvad gør man hvis der bliver delt kort, inden alle spillere har haft deres tur?
Dette er en typisk fejl i homegames, specielt når der er lidt alkohol involveret.
Det kan f.eks. ske, at dealeren brænder og viser et kort på boardet, inden alle spillere har haft deres tur.
I så fald skal dealeren lægge kortet ind i bunken igen og blande dem en gang til. De spillere, som gik glip af deres tur, kan så gøre det her, og så kan dealeren vise et nyt kort på boardet (der skal ikke brændes et nyt kort, da det er der allerede gjort).
Kort afsløret under dealing
Det sker ganske tit, at dealeren kommer til at vise et af kortene, når der skal deles kort ud.
Hvis det er det første eller andet kort, så betragtes det som en ”misdeal”, og så skal alle kortene blandes og uddeles igen.
Hvis det er et af de øvrige kort, så fortsætter dealeren som normalt. Når alle kort er delt ud, så tager dealeren det afslørede kort tilbage og giver spilleren det øverste kort i bunken.
Det afslørede kort placeres øverst i bunken og bruges som det første brændte kort. Sørg for at alle ser kortet, inden det lægges øverst i bunken.
Hvis mere end et kort bliver afsløret, når der deles, så er det også en ”misdeal”.
Hvad gør man hvis kort er ridset eller foldet?
Hvis man kan se, at et kort er tydeligt markeret, så spil først hånden færdig. Herefter bør man skifte kortet ud med et nyt eller måske udskifte hele sættet.
Hvis man ikke har et nyt sæt, så er det bedste at helt fjerne kortet fra spillet, så alle ved, at dette kort ikke længere er i spil.
Hvis der er mange markerede kort i sættet, så pas på, da det betyder, at der er en snyder i blandt jer.
Spilleren uddeler en ekstra hånd eller til et sæde uden spiller
Dette er let, så længe ingen ser kortene for den ekstra hånd. Så betragtes det som en død hånd, og man fortsætter som normalt.
Hvor længe kan en spiller vente med rebuy?
Når en spiller mister alle sine chips, er det normal kutyme, at spilleren skal bestemme allerede inden den næste hånd er delt ud, om han/hun vil købe rebuy.
I et homegame kan man være lidt mere fleksibel, så længe at spilleren ikke venter med det for at opnå en fordel. Det er ok at lade spilleren gå ned på benzintanken for at hæve penge.
Hvad sker der når der kun er to spillere tilbage?
Når der kun er to spiller tilbage, kaldes det også heads-up, og så er der nogle specielle regler. Spilleren på knappen er small blind og har første tur inden floppet, mens big blind er først efter floppet. Efter floppet skifter det igen, og small blind er først igen.
Hvad sker der, hvis man kommer til at bruge en forkert chip?
Hvis man kommer til at lægge en for stor chip i potten uden at sige noget, så er det at betragte som et ”call”. Så hvis big blind er $25, og du kommer til at lægge en $100-chip i potten uden at sige ”raise”, så betragtes det kun som om du kalder.
I et mere afslappet homegame vil dealeren typisk spørge dig, hvad det rent faktisk var, du ville.
Man bør undgå dette ved altid at sige, hvad man gør, f.eks. bet, call, check, fold, eller raise.
Mere om misdeals
Nogle gang går en hånd helt i ged, og man bliver nødt til at kalde hånden død på grund af en dealer-fejl. Det skal dog kun gøres i disse tilfælde:
- Det første eller andet kort under uddelingen blev afsløret
- Mere end et kort blev afsløret
- Dealeren startede ved den forkerte spiller (i et homegame kan man dog flytte kortene over til den rigtige spiller)
- En eller flere spillere får flere eller færre kort
En spillers stak er mindre end blinds
Hvis en spiller skulle have mindre end small blind, kommer han/hun automatisk all-in i den næste hånd, uanset position.
Hvis spillerens stak er større end small blind, men mindre end big blind, bliver han/hun betragtet som all-in i alle positioner på nær i small blind.
Spilleren kan kun vinde samme beløb, som de har satset, plus det samme beløb fra de øvrigt kaldende spillere og blinds. Hvis spilleren har mindre end small blind, kan de kun vinde den del af blinds, som stakken er værd.
Kulør-rangering
I poker rangerer man kulørerne ligesom i Bridge, hvor man har rangeret det alfabetisk (altså på engelsk). Så det rangeres sådan her:
Spar, ruder, hjerter og klør
Dealerfejl ved fælleskort
Dette sker af og til i homegames. Dealeren glemmer at brænde et kort, inden der lægges et kort på boardet.
Hvis det sker, betragtes kortet som et afsløret kort. Dealeren sørger for, at alle ser det afslørede kort, hvorefter det placeres som det brændte kort og et nyt kort bliver lagt på boardet.
De øvrige dele i denne serie:
Del 1: Udstyr
Del 2: Håndrangering
Del 3: Sådan spilles der
Del 4: Set-uppet
Del 5: Drikkelse
Del 6: Hvem skal med?
Del 7: Etiketteregler
Del 8: Slå dine venner
Del 9: Undgå snydere