header-bg

Benny Binion: Manden, der skabte World Series of Poker

I en ny artikelserie her på PokerListings ser Christian Henkel nærmere på Las Vegas historie og sandheden om nogle af spillebranchens mest berygtede personer. Denne gang handler det om Benny Binion.

Lige efter Anden Verdenskrig tog Benny Binion til Las Vegas, dog nok uden at vide, at han ville komme til at forandre byen forevigt.

Med mottoet ”Hvis du vil være rig, så få fattige mennesker til at føle sig rige” fik han gjort Horseshoe-casinoet til et af de største i Las Vegas.

Men hans nok største præstation var skabelsen af World Series of Poker.

Dette er historien om en af de mænd, som gjorde Vegas til det, den er i dag – den vildeste by i verden.

Hårde tider skaber hårde mennesker

Da de første journalister og fotografer kom til Vegas for at dække WSOP i midten af 1970’erne, var de meget imponerede over den charmerende Benny Binion, som konstant smilede og hilste pænt på.

Det var ham, som havde fundet på ideen om en pokerfestival, og han virkede faktisk oprigtig i en verden baseret på snyd og illusioner.

Thomas Preston, bedre kendt som Amarillo Slim, sagde engang om Binion:

- Han var enten den rareste bad buy eller den værste good guy, du nogensinde vil møde.

Binions svar: Hårde tider skaber hårde mennesker.En ung Benny Binion

Fra gård til gambling

Han blev født i 20. november i 1904 i en lille by i Texas med bare 193 indbyggere, og han var nødt til at kæmpe helt fra starten af.

Han var en svag dreng med mange sygdomsproblemer, så hans forældre sendte ham ikke i skole. Faderen sagde til ham, at enten skulle han lære at blive hård, ellers ville han dø, og han blev sat til at arbejde på gården.

Den svage dreng blev langsomt hårdnet, men da den økonomiske krise viste sig efter første verdenskrig, blev det svært for Binion at tjene penge på lovlig vis.

Han begyndte at fremstille at lave hjemmebrændt sprit, men han blev snuppet to gang og lærte, at han måtte finde på noget andet.

Dengang var gambling meget udbredt, og her så Binion nye muligheder.

Han brugte $50 på at starte sit første lotteri. En uge senere havde han tjent $800.

I starten af 30’erne begyndte han at vise den hårdhed, som var nødvendigt for at komme langt dengang i branchen.

Han kom op at skændtes med en fyr ved navn Frank Bolding, en berygtet og brutal spritsmugler. Binion skød Bolding i nakken, men han fik kun en betinget dom, da han gjorde det i selvforsvar.

Benny Binion var meget ambitiøs og havde synes rettet mod toppen. Han flyttede til Dallas, som var blevet til en rig by på grund af olie og kvægopdræt

Styrede Dallas

I Dallas startede han sit eget casino og fik succes, og rivalerne blev ryddet af vejen. Angiveligvis skød han to konkurrenter.

Han blev kun sigtet i den ene af sagerne, hvor dommeren igen lod ham gå fri, da det var i selvforsvar.

Binion fik hurtigt kontrollen over spillemarkedet i Dallas, og han var ikke bange for at bestikke politikere og politiet.

Ifølge rygterne dengang betalte han op til $600.000 i bestikkelse om året.

Ved slutningen af Anden Verdenskrig kom Chicago-mafiaen til Dallas. Binion havde bestukket en af borgmesterkandidaterne, som dog endte med at tabe valget og mafiaen fik i stedet magten.

Den kamp måtte Binion opgive. Han valgte at tage sin kone, Teddy Jane, hans børn, bodyguarden ”Gold Dollar” og to millioner dollars og køre til Las Vegas.Binion's Horseshoe i 1961

El Dorado blev til Binion’s Horseshoe

På det tidspunkt var Las Vegas også i mafiaens hænder, men Binion satte foden i jorden. Han købte El Dorado-casinoet på Fremont Street og kaldte den for Binion’s Horseshoe.

Men fortiden jagtede ham, specielt Herb ’The Cat’ Noble, en anden vigtig mand i Las Vegas spilleindustri.

Noble havde selv gjort det af med nogle af Binions folk, og samtidig havde han overlevet hele 12 mordforsøg.

Da Nobles kone blev dræbt af en bilbombe, planlagde han at lade et fly fyldt med sprængstof flyve ind i Binions hus.

Politiet afværgede hans planer, og mordforsøg nummer 13 endte succesfuldt, da Noble åbnede sin postkasse en dag.

Men Binion var ikke populær. Mafiaen i Las Vegas brød sig ikke om ham og begyndte at tage deres forholdsregler.

I fængsel i Dallas

I 1951 mistede Benny Binion sin spillelicens og blev anklaget for skattesvig. Han fik at vide, at hvis han erklærede sig skyldig, ville han kunne købe sig fra en alvorlig straf.

Derfor kørte han til Dallas og angav sig selv, men han blev omgående sat i fængsel og fik en dom på fem år.

Desuden måtte han sælge nogle af sine andele Horseshoe-casinoet for at dække sagsomkostningerne. Først i 1964 havde han penge nok til at købe hele casinoet tilbage.Hos Binion's Horseshoe havde man lavet denne hestesko med en montre fyldt med $10.000-sedler.

Fængslet knækkede ikke Binion. Da han kom ud, tog han tilbage til Vegas og gjorde Horseshoe til det bedste casino i byen.

Han var en af de første til at forstå, hvordan man gjorde spillerne glade, og det var med mantraet ”god mad, god whiskey, godt spil”.

Dengang var der 50.000 indbyggere i Las Vegas, og de fleste casinoerne var skumle steder.

Mens de andre casinoer havde savsmuld på gulvene, valgte Binion at få lagt tæpper på. Eller måske gjorde han det af nød, da tæppeforhandleren havde opbygget en kæmpe spillegæld hos Binion og kunne dermed arbejde det af.

Fik revolutioneret casino-oplevelsen

Binion var også en af de første casinoejere til at indføre gratis drinks, og maden var samtidig af høj kvalitet.

Han fandt også på at hente highrollerne i limousine og havde regelmæssigt et stort show på scenen. Med andre ord revolutionerede han casinobranchen

Men han var stadig en hård mand. Af og til forsvandt Binions rivaler bare ud i den blå luft. Han bestak politiet og myndighederne, og han var kommet på god fod med mafiaen.

Han styrede casinoet med hård hånd. Hvis en kunde skabte problemer, fik han sikkerhedspersonalet til at ”tage sig godt af dem”.

Med tiden begyndte han at blive lettere excentrisk. Han tog ofte til sin farm i Montana, hvor han – iført en frakke af bøffelskind – sammen med sin livvagt ”Gold Dollar” kørte rundt i en Cadillac med bøffelhorn på fronten.

Fascineret af poker

I Vegas fortsatte han med at være visionær.

Han havde altid været fascineret af poker, selvom han ikke betragtede sig selv som en god spiller. I 1949 arrangerede han en heads-up mellem den professionelle pokerspiller Johnny Moss og en af de største gamblere nogensinde, Nick ’The Greek’ Dandolos.

Men det var først i 1970, at der for alvor begyndte at komme gang i pokeren.

Binion havde været i Reno og spille poker, og han inviterede spillerne til at komme med til Horseshoe og spille videre. For sjov kaldte han det verdensmesterskaberne i poker.WSOP er i dag noget anderledes end i 1970.

Der blev kun spillet på et bord, og vinderen blev udvalgt ved afstemning.

Formatet blev hurtigt ændret, da spillerne bare stemte på sig selv i det, som senere blev til World Series of Poker.

Året efter blev der spillet en rigtig turnering, og så udviklede WSOP sig ellers til det, vi kender i dag.

Casinoimperiet faldt sammen

I 1989 blev Phil Hellmuth den yngste vinder af WSOP nogensinde. Main Event var vokset til 178 spillere, og der var i alt 14 side-turneringer.

Senere på året døde Binion af et hjertestop, 85 år gammel. Et år senere blev han optaget i Poker Hall of Fame.

Efter hans død faldt Binions imperium langsomt sammen. Hans kone døde i 1994, og to af børnene døde af stofmisbrug.

De to øvrige børn, Becky og Jack, måtte gå i retten for at få afklaret, hvem der skulle overtage Horseshoe.

Becky endte med at få størstedelen, mens Jack fik en procent af aktierne, så han kunne beholde sin spillelicens.

I 2004, året hvor Benny Binion kunne have fyldt 100 år, mistede Horseshoe sin licens på grund af økonomiske problemer.

Casinoet blev solgt, og WSOP flyttede over på Rio-casinoet, da der ikke var plads længere. I dag ejes casinoet af TLC Casino Enterprises og hedder Binion’s Gambling Hall & Hotel.

De øvrige dele af denne serie:

Bob Stupak: Manden der opfandt pakkerejserne til Las Vegas

Archie Karas: Fra $50 til $40 millioner - til bust

Word Series of Poker 2021 – tidsplan & information

World Series of Poker (WSOP) vender stærkt tilbage i 2021! Turneringen vil ikke finde sted om sommeren som sædvanligt, derimod i efteråret, men vil stadig indeholde alle de events du…

October 5, 2021 | Bella Khadije Gol
Første Festival i Bratislava var fantastisk

Indvielsen af vores Festival Series-event i Bratislava var en fremragende succes - en uge der bød på masser af poker-turneringer, blackjack- og rouletteturneringer, sportsbettings-konkurrencer og masser af action, i Banco…

October 7, 2021 | Bella Khadije Gol
Ny turneringsserie: The Festival Series

Om The Festival Series The Festival Series vil inkludere stop i forskellige byer verden rundt startende i Europa. Debuten foregår i Bratislava, Slovakiet fra 20. til 26. september 2021. The…

October 8, 2021 | Bella Khadije Gol
Online Pokerturnerings Tricks (2021-udgave med Jesper Hougaard)

I 2020 afholdt PokerStars EPT for første gang online. Main-eventen havde et buy-in på $5.200 og der var intet mindre end 1.300 spillere og en præmiepulje på mere end $6.5…

April 6, 2021 | Bella Khadije Gol
Reducér dit stressniveau med poker: Kom godt igennem coronatiden!

Et hold canadiske forskere har overvåget en gruppe pokerspillere, og er kommet frem til det overraskende resultat, at poker fik spillerenes stresshormon til at falde med hele 17%! Et overraskende…

December 1, 2023 | Bella Khadije Gol
Live Poker Turneringer

Online poker er lig tusindvis af spillede hænder, lynhurtig action og belejligt action i hjemmets trygge rammer. Men der er intet der overgår en live pokerturnering! Fra rummets summen, den…

September 27, 2021 | PokerListings Team
Online Poker Nyheder

Hvem vinder de store online poker turneringer? Hvem banker hvem på de højeste stakes? Og hvilke kampagner kan du benytte dig af til at få ekstra værdi? Det kan du…

November 2, 2020 | PokerListings Team
Nyheder om pokerspillere

Phil Hellmuth, Daniel Negreanu, Phil Ivey, Tom Dwan – uanset hvem af dem, du synes bedst om, kan du læse om dem her. Vi har interviews, protrætter og meget mere…

October 30, 2020 | PokerListings Team
John Sørensen

Binions er stadig et af de bedste casinoer i Las Vegas IMO. God mad, gratis drinks og spillene er selvfølgelig i orden. Tak for den gode historie om Binion, vidste ikke han var sådan en gangster 😉

Comment on that

Din kommentar afventer godkendelse
×