header-bg

Archie Karas: Fra $50 til $40 millioner – til bust

Archie Karas var en af de mest succesfulde pokerspillere i 90’erne og besejrede samtlige highrollere i Las Vegas, men hans vinderstime endte med et brag på craps-bordet.

Historien om Archie Karas er en moderne myte. Han kom til Vegas uden et navn og i hælene på sin landsmand Nick ’The Greek’ Dandolos, men han blev en trussel mod alle highrollere i byen.

Han lavede 50 dollars om til 40 millioner i løbet af tre år, hvorefter det meste blev tabt ved craps-bordet. I dag er han midt i 60’erne og er i overskrifterne for at have snydt.

Dette er historien om de mænd, som har gjort Las Vegas til det, den er i dag – en af de mest spændende og vilde byer i verden.

Fra det græske øhav til LA

Da Doyle Brunson blev spurgt til Archie Karas for et par år siden, sagde han, at han stadig var imponeret over Karas’ ”hot streak”, selvom det var ti år siden, at det var sket.

- Han er en af de få, jeg har set, som ikke er bange for at tabe. Jeg føler, at penge overhovedet ikke betyder noget for ham.[…] Det utrolige ved Archie er, at det ikke bekymrer ham. Han bliver bare ved, sagde Brunson. Brunson husker stadig Karas' vilde stime.

Det var der næppe nogen, som havde forventet, da Anargyos Karaboumiotis blev født i 1950 på den græske ø Kefalonia. Hans familie var fattig, og hans far havde voldelige træk.

Derfor var Archie sjældent hjemme. Han spillede marmorkugler, og tjente penge på det, så han fik mere mad end derhjemme. Her opdagede han, at han talent.

Som 15-årig havde han fået nok af sin far. En nat forlod han sit hjem. Faderen døde fire år senere, og Archie nåede aldrig at snakke med ham igen.

Han fik et job som tjener på et krydstogtskib, men efter to år var han blevet træt af det og rejste til Los Angeles.

I starten arbejdede han i en restaurant, men efter arbejdet var han begyndt at tjene penge på at spille.

Bowlingcentret ved siden af var blevet hans andet hjem, men de store penge begyndte han først at tjene, da han kom ind i baglokalet.

Her var der pool- og pokerborde, og Karas havde talent for begge. Han har senere fortalt i et interview, at som 19-årig var han sikker på, at han aldrig ville tage et andet job end at være professionel gambler.

I de efterfølgende to årtier gik Karas fra at være rig til fattig indtil flere gange.

I 1990 havde han netop tabt to millioner dollars igen. Derfor tog han sine sidste 50 dollars og drog til las Vegas.

The Run

Hermed var historien begyndt på det, som siden hen blev kendt som ”The Run”. På det tidspunkt var Karas 40 år.

Han lånte først $10.000 var en gambler-ven og satte sig så ned til et spil $200/$400 Razz. Den pokervariant betegnede han sig som en mester i.

Et par timer senere havde han $30.000 foran sig. Han forlod bordet, hvilket var ret usædvanligt for ham, og betalte $20k til sin ven, beholdte $10k selv og tog ned for at spille pool.

Her mødte han en kendt forretningsmand og pokerspiller, som Karas aldrig har afsløret navnet på.

I to en halv måned forlod Karas og forretningsmanden kun poolbordet for at sove. Når de slappede af, spillede det et skyhøjt $8k/$16k Seven Card Stud-spil.En ung Karas i færd med at bygge sin bankroll.

Karas’ modstander måtte til sidst give op, og han var blevet plukket for fire millioner dollars.

For Karas var dette kun begyndelsen. Rygtet om ham var begyndt at sprede sig, og hajerne var interesserede i at snuppe hans bankroll.

Derfor mødte Karas de bedste proer i Las Vegas heads-up, en af gangen. Den første modstander var Stu Ungar, der tabte en million dollars då hurtigt, at han dårligt nok opdagede det.

Et par dage senere vandt han 1,2 millioner fra Ungar og Chip Reese på en dag. Selv det var en dag, som Karas aldrig vil glemme.

I et interview har en siden hen fortalt, at det havde været ret fantastisk at vinde penge over de to nok bedste spillere på det tidspunkt.

Også Puggy Pearson, Johnny Moss, Doyle Brunson og Johnny Chan spillede highstakes mod Karas, og de tabte alle.

Store kugler

I starten ville Vegas-hajerne endda betale Karas en blind i timen bare for at få ham til at blive ved med at spille, men det holdt de hurtigt op med.

På samme måde som da Andy Beal tog på sin berømte tur til Vegas, så gik de professionelle sammen om at beskytte sig mod Archie Karas store bankroll.

De sendte den bedste af dem alle til at møde den græske opkomling. Det var Chip Reese.

Men selv Reese følte sig mere og mere utilpas i takt med, at blinds steg. Og efter endnu et nederlag til Karas skulle Reese angiveligt have rejst sig op og sagt: ”Gud har åbenbart lavet dine kugler lidt større. Du er for god”.

Reese har siden hen fortalt, at det var den værste dag i hans liv, da han tabte to millioner dollars til Karas på én dag.Selv Chip Reese kunne ikke slå Karas.

Men Karas havde samtidig respekt for Reese, da han risikerede sin bankroll, mens Karas ikke havde noget problem med at spille $10k/$20k. Faktisk spillede han craps for større indsatser.

Netop craps endte med at gøre det, som pokerverdenen ikke formåede – at vinde over Karas.

Efterhånden var der ingen, som ville spille highstakes poker mod ham, så Karas måtte ty til craps og baccarat for at få action.

Karas fortsatte sin vinderstime og blev ved med at vinde. Efter seks måneder i Las Vegas havde han nu en bankroll på 17 millioner dollars.

Vandt ALLE $5000 chips på Binion’s

Han gjorde casinoet Binion’s Horseshoe til sit nye hjem, da det var der, man kunne spille for de største indsatser i Vegas.

Casinoets ejer, Benny Binion, var også en gambler og et stort ego, og det var lige ved, at han havde knækket halsen på mødet med den storgamblende Karas.

Han var frygtløs, og pengene betød intet for ham. Han kunne finde på at sove i en bil på parkeringspladsen, hvis det var det eneste, han ejede. Han var ligeglad med luksus, han ville bare vinde.

Binion tillod Karas at spille, men han frygtede ham. Han kunne finde på at spille for stakes 15 gange højere end andre, og der fulgte et publikum med, når han stod ved craps-bordet.

Binion var dog smart og ændrede spillereglerne til fordel for casinoet. Det accepterede Karas og fortsatte med at vinde.

I 1993 tilbragte han næsten hele sit liv ved craps-bordet, og ikke overraskende oplevede han nogle vilde swings.

En dag kunne han vinde otte millioner dollars og så tabe 11 en anden dag. Men han vandt mere, end han tabte, og i slutningen af 1993 havde han vundet samtlige $5.000 chips, som casinoet ejede.

Hans bankroll var nu oppe på 40 millioner dollars.

Men i 1994 løb han tør for held, og det var det, Binion havde ventet på. Karas tabte 30 millioner dollars på et par uger.

Han vendte tilbage til Grækenland for at sunde sig, men han kunne ikke leve uden adrenalin-suset.

Han havde 11 millioner tilbage i pengeskabet. Det tog kun en måned for ham at tabe det hele på baccarat. Løbet var kørt.

Han er der stadig et sted i Vegas

Da han senere blev spurgt om, hvad han fortryder i sit liv, svarede han, at hvis han havde vidst, at der ville komme et pokerboom, ville han have beholdt de ti millioner i pengeskabet.Archie Karas ved WSOP.

Men sandheden var, at han aldrig rigtig kom sig ovenpå tabet.

Han kom på et finalebord ved WSOP et år og vandt $50.000, men det var selvfølgelig peanuts i forhold til det, han tidligere spillede for.

Archie Karas bor stadig i Vegas, men han er ikke den samme mand som før. Sidste år var han i medierne, men ikke for det gode.

Han blev arresteret for at have snydt i blackjack, da et overvågningskamera havde afsløret, at han havde markeret alle kort med værdien ti med usynligt blæk.

Her kom det samtidig frem, at det var femte gang, at Karas var blevet arresteret for at have snydt på et casino i staten Nevada.

Se videoen herunder for at se Karas i sine gode dage:

De øvrige dele i denne serie:

Benny Binion: Manden der skabte World Series of Poker

Bob Stupak: Manden der opfandt pakkerejserne til Las Vegas

Word Series of Poker 2021 – tidsplan & information

World Series of Poker (WSOP) vender stærkt tilbage i 2021! Turneringen vil ikke finde sted om sommeren som sædvanligt, derimod i efteråret, men vil stadig indeholde alle de events du…

October 5, 2021 | Bella Khadije Gol
Første Festival i Bratislava var fantastisk

Indvielsen af vores Festival Series-event i Bratislava var en fremragende succes - en uge der bød på masser af poker-turneringer, blackjack- og rouletteturneringer, sportsbettings-konkurrencer og masser af action, i Banco…

October 7, 2021 | Bella Khadije Gol
Ny turneringsserie: The Festival Series

Om The Festival Series The Festival Series vil inkludere stop i forskellige byer verden rundt startende i Europa. Debuten foregår i Bratislava, Slovakiet fra 20. til 26. september 2021. The…

October 8, 2021 | Bella Khadije Gol
Online Pokerturnerings Tricks (2021-udgave med Jesper Hougaard)

I 2020 afholdt PokerStars EPT for første gang online. Main-eventen havde et buy-in på $5.200 og der var intet mindre end 1.300 spillere og en præmiepulje på mere end $6.5…

April 6, 2021 | Bella Khadije Gol
Reducér dit stressniveau med poker: Kom godt igennem coronatiden!

Et hold canadiske forskere har overvåget en gruppe pokerspillere, og er kommet frem til det overraskende resultat, at poker fik spillerenes stresshormon til at falde med hele 17%! Et overraskende…

December 1, 2023 | Bella Khadije Gol
Live Poker Turneringer

Online poker er lig tusindvis af spillede hænder, lynhurtig action og belejligt action i hjemmets trygge rammer. Men der er intet der overgår en live pokerturnering! Fra rummets summen, den…

September 27, 2021 | PokerListings Team
Online Poker Nyheder

Hvem vinder de store online poker turneringer? Hvem banker hvem på de højeste stakes? Og hvilke kampagner kan du benytte dig af til at få ekstra værdi? Det kan du…

November 2, 2020 | PokerListings Team
Nyheder om pokerspillere

Phil Hellmuth, Daniel Negreanu, Phil Ivey, Tom Dwan – uanset hvem af dem, du synes bedst om, kan du læse om dem her. Vi har interviews, protrætter og meget mere…

October 30, 2020 | PokerListings Team
Keld T

Craps og baccarat er bare et spil for ludomaner…det er så uendeligt kedeligt men der er simpelt element af gambling over det, at man bliver hooked…så hellere poker

Comment on that

Din kommentar afventer godkendelse
×