Stemningen blev ond, og der blev kastet med pokerchips i Bobby’s Room i Las Vegas, da Gus Hansen og David Oppenheimer røg i klinch.
Gus Hansen annoncerede for et par måneder siden, at han var parat til at give pokeren et nyt skud, og han har blandt andet deltaget i WPT Five Diamond Classics i Las Vegas – en turnering han har vundet før.
I Las Vegas bor hans gode svenske ven, Erik ’Erik123’ Sagström, og derfor blev det også til en gang poker i ”Sin City” mellem jul og nytår. Og her var der god gang i den.
Doyle Brunson har berettet om masser af action i det berømte Bobby’s Room på Bellagio.
Han fortæller blandt andet om en spiller, der løb 12k op i 550k i et spil $2k/$4k Mixed Game. Navnet vil Brunson dog ikke ud med, men han kunne selv notere sig for et minus på $150k.
Her viser det sig, at det faktisk var Gus Hansen, som var den ene part af skænderiet. Det fortæller danskeren på sin egen Facebook-profil:
- Endnu en opdatering fra ins og outs i highstakes poker i Bobby’s Room – stemningen blev ond, stemmerne blev høje og chips fløj rundt, da David Oppenheim og yours truly Gus Hansen kom ud i et seriøst skænderi – ingen slag blev uddelt – men jeg tror, at det er sikkert at sige, at vi begge tænkte på at trykke på aftrækkeren.
Gus missede flyet hjem
Oppenheim er kendt fra pokerens velmagtsdage for omkring 10 år siden, hvor han deltog i alle de store spil. Han var også en overgang medlem af Team Full Tilt, så det er en mand, som Gus kender ret godt.
Hvordan skænderiet endte, skriver Gus Hansen ikke noget om, men det kunne godt lyde til, at de to har været godt trætte efter mange timers spil.
Gus Hansen skriver også, at han skulle have rejst hjem til Danmark før nytår, men uheldigvis missede han sit fly. Derfor blev han i Las Vegas hos Sagström og overvejede at mødes med Phil Ivey til en seriøs fejring af nytåret.
Han har desuden oploadet et billede med en kæmpe stack chips, hvilket afslører, at turen til Las Vegas har været ganske indbringende.
Les mere: Online Poker