David ‘Chip Reese spillede mod alle lige fra Johnny Moss og Doyle Brunson til Phil Hellmuth og Phil Ivey og regnes stadig som en af de bedste allround-spillere nogensinde.Han vandt den første $50k HORSE-turnering efter den længste heads-up ved WSOP i 37 år. Derfor har han fået trofæet ved Players Championship opkaldt efter sig.
Den 15. juli 2006 satte ni spillere sig til et finalebord, som stadig i dag regnes som det stærkeste finalebord nogensinde.
Jim Bechtel, Doyle Brunson, Dewey Tomko, Andy Bloch, TJ Cloutier, David Singer, Patrik Antonius, Phil Ivey og David “Chip” Reese havde vundet 37 bracelets tilsammen. Fire af dem var nået heads-up om verdensmesterskabstitlen mindst én gang.
Reese og Bloch endte heads-up i denne turnering – den første nogensinde med et buy-in på $50.000, hvilket dengang var den dyreste WSOP-turnering nogensinde.
Det var en mixed-event (HORSE) og blev af mange betragtet som det rigtige verdensmesterskab, da man skulle spille fem pokervarinter godt nok til at vinde. Turneringen blev senere lavet om til en 8-Game-turnering og kaldes i dag for $50k Players Championship.
Trofæet er opkaldt efter vinderen den dag i 2006: David ’Chip’ Reese-trofæet.
Den næstsidste dag havde varet 19 timer allerede, og for Bloch og Reese blev det endnu en lang finaledag på ni timer.Andy Bloch
I mere end syv timer kæmpede Chip Reese og Andy Bloch mod hinanden – og søvnen. Føringen skiftede så mange gange, at ingen holdt styr på det.
Flere gange så det ud til, at Bloch var på vej til at vinde, men Reese blev reddet på river igen og igen.
Den afgørende hånd kom så i Texas Hold’em. På floppet 9♠ 8♦ 3♦ raisede Reese all-in med K♦ 6♦, og Bloch kaldte med 8-9o. På turn kom 5♦ til en flush for Reese, og han havde nu en stor føring.
Floorman bekendtgjorde, at dette var den længste heads-up i WSOPs historie, og bare 11 hænder senere vandt Reese det hele med A-Q mod 9-8.
Det var højdepunktet i Chip Reeses karriere. Han var på det tidspunkt allerede kendt som den bedste allrounder i pokerverdenen, og sejren satte kun en tyk streg under det. Selv Andy Bloch kunne unde ham denne triumf.
TJ Cloutier sagde engang, at han aldrig havde hørt Reese sige et ondt ord til nogen, og han mente, at han var den bedste pokerspiller nogensinde.
Lærte at spille kort under sygdomsperiode
David Reese blev født den 28. marts 1951 i Ohio, Som barn måtte han blive hjemme fra skole et år, da han blev ramt af gigtfeber. For at få tiden til at gå, lærte hans mor ham at spille kort.
Da han var rask igen, begyndte han at spille om baseball-kort med de andre børn. Dengang var disse kort meget eftertragtede.
En dag ringede en dreng på døren hos familien Reese og sagde: ”Fru Reese, der er noget, du bør vide. Alle i femte og sjette klasse spiller poker om baseball-kort, og Chip har spillet med.”
Hun svarede: ”Det er godt, at du siger det. Giv ham en lektion og vind alle hans baseball-kort.”
”Det er ikke derfor, at jeg er her”, svarede drengen. ”Han har vundet alle vores baseball-kort, og vi vil gerne have dem tilbage”.
Reese holdt meget af baseball, blandt andet fordi han vandt millioner ved at bette på sporten, men baseball blev altså også hans indgangsvinkel til poker.
I starten af 1970’erne kom han forbi Las Vegas og blev ramt af pokerfeberen. Han var på vej til Palo Alto i Californien – Phil Hellmuths hjemby i øvrigt – for at starte på det prestigefyldte Stanford-universitet.
Reese var allerede på det tidspunkt godt bekendt med poker. Faktisk fik han opkaldt et rum efter sig på sin gamle skole, men han var ikke professionel spiller.
Men nu hvor han var i Vegas, skulle han da lige prøve at spille, og han gav sig selv et budget på $400. Han købte sin ind i en lille turnering, vandt den, satte sig til cashgame-bordet og løb sine penge op i $60.000 på en uge.
Reese kom aldrig til Palo Alto og Stanford – faktisk forlod han ikke Las Vegas igen.
Han fik sine ejendele fragtet til byen af en ven, da han ikke ville forlade byen. I starten profiterede han af at være ukendt, men senere profiterede han af sit gode ry.
En privat mand
Indtil han blev 35 formåede Reese at udnytte sit potentiale til fulde. I 1978 vandt han sin første WSOP-bracelet, og to mere kom til.
Han vandt de første to i hans favoritspil Seven Card Stud. Udover at spille var han i fem år også Card Room Manager på The Dunes, som senere blev erstattet af Bellagio.
I den tid formåede han faktisk helt at stoppe snyderi på casinoet på The Dunes, hvilket bestemt ikke var noget, der var nemt dengang.
Reese vandt over $3 millioner i turneringer, selvom han altid foretrak at spille cashgames og sjældent kastede sig ud i turneringer.
Derfor var han sjældent i offentlighedens søgelys, men det var også helt bevidst.
Han citerede i et interview Andy Warhol: ”Du ved hvad man siger om berømthed: Det varer 15 minutter”.
I 1991 blev han den yngste til at blive optaget i Hall of Fame. Han var specielt kendt for at holde sine følelser i ro, selv når han var meget uheldig.Det berømte David 'Chip' Reese-trofæ.
Han var høflig, imødekommende og en rigtig familiefar. Det var kun ved pokerbordet, at man frygtede ham.
Doyle Brunson kaldte ham den bedste Seven Card Stud-spiller i verden og fik ham til at skrive et kapitel om det i sin berømte Super System-bog.
Vigtigt at lære at tabe
Chip Reese har spillet de største spil i verden, helt op til $4000/$8000, med millioner af dollars på bordet. Han dystede mod Brunson og Moss, da Phil Hellmuth stadig gik i skole.
Udover poker havde han også succes i sportsbetting, hvor han udviklede et system til betting på baseball. Han lavede dog også tvivlsomme investeringer som jagten på den originale Noahs ark.
Men generelt var han en mand, som man ikke havde noget imod at tabe sine penge til. Og han vil altid blive husket for hans beskrivelse af, hvad en pokerspiller er:
En af de vigtigste egenskaber for en top-pokerspiller over tid er at lære at tabe. Smerten ved at tabe er interessant. Vi kan alle godt lide at leve på kanten. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne spille i mindre spil end de største i verden, da smerten ved at tabe nok stadig er der.
For det er det, som får dig til at føle dig levende. Du går på kanten, hvorfra du har et fantastisk udsyn. Gevinsten er stor, men risikoen ved at falde ned er også ret spændende. Jeg tror, at det os spillere har til fælles er, at vi kan lide at leve på den kant og føle den smerte nogle gange.
David ’Chip’ Reese døde af en langvarig lungebetændelse i 2007 kort før jul. Han blev 56 år gammel.