PokerListings.dks redaktør Thomas Hviid har sat sig for at blive pokerdealer på et casino. Det lyder nemt, men det er det ikke.
Chip Cutting
Jeg er langtfra en god pokerspiller, men jeg kan godt lide spillet og stemningen ved en liveturnering. Men mine chancer for at vinde den store gevinst i en turnering virker sådan cirka på størrelse med, at Donald Trump på et eller andet tidspunkt indrømmer, at han har løjet.
Så hvordan kan man som pokerfan og fisk gå ud fra et casino med flere penge på lommen, end man kom med?
Det lyder umuligt, men faktisk er svaret ganske enkelt: Bliv pokerdealer!
I Tallinn i Estland, hvor jeg bor, så jeg forleden en jobannonce for det lokale Olympic Casino om at blive dealer ved diverse pokerturneringer.
”Det er lige mig”, tænkte jeg, da jeg så på jobkravene:
- Mindst 21 år gammel (kan dårligt nok huske, da jeg var 21…)
- Servicemindet og positiv (har været kundeservicemedarbejder ved et spillefirma)
- Interesse i poker (har skrevet om poker i +5 år, så lidt må jeg have lært)
- Godt kenskab til estisk, russisk og engelsk (kan sige all-in på alle tre sprog!)
Men måske skulle der også have stået noget i jobopslaget om at være ferm på fingrene. Jeg er nok en typisk mand med 10 tommelfingre, og finmotorik er bestemt ikke min specialitet.
Til homegames vinder jeg slet ingen respekt for min måde at blande kort på, og min måde at håndtere chips på, afslører med det samme, at jeg er en fisk.
”Det kan du hurtigt lære”, sagde Valeri, pokermanageren for Olympic Casino, da jeg for første gang mødtes med ham for at snakke om at blive dealer. Jeg var dog knap så overbevist, da han med viste mig, hvordan en professionel dealer skal kunne blande og deale kortene og tælle chips - damn, det gik hurtigt!
Normalt ville man som kommende dealer skulle starte på et forløb på fem dage, hvor man blev introduceret til poker og de forskellige teknikker. Men siden jeg i forvejen havde godt kenskab til poker, og mange af teknikkerne kan ses forklaret på Youtube, fik jeg i stedet lektier for af Valeri.
Jeg skulle øve mig i at cutte chips, blande kort og deale kort, og når jeg så var i stand til at mestre det, skulle jeg komme forbi igen.
Med den besked og et sæt spillekort og 20 pokerchips gik jeg hjem og startede min træning.
At cutte chips er det, når dealerne tæller chips. Typisk står chipsene i stacks med 20, og dealerne deler dem op i mindre stacks á 5 eller 4 chips i hver.
Der er flere forskellige måder at cutte chips på, men det handler kort sagt om at være fingernem.
Her er et par gode videoer, som forklarer det.
Det ser let ud, men det er det altså ikke. Gør man det for hurtigt, flyver chipsene til alle sider, og nogle gange ”klistrer” de sammen, hvis man gør det for langsomt.
Man skal kunne være i stand til at cutte chips med både højre og venstre hånd, og sjovt nok var det specielt min højre hånd, som gav problemer, selvom jeg er højrehåndet.
Valeri havde givet mig til opgave at skulle starte med at cutte 20 chips først i bunker á 5 chips, derefter i 4, så 3, 2 og 1 chip. Professionelle dealere skulle være i stand til at gøre dette på under 45 sekunder.
”Med en måneds træning vil du kunne gøre det på under 1 minut”, sagde han.
Efter 3-4 timers træning kunne jeg konstatere, at jeg havde laaang vej igen:
1 minut og 45 sekunder – endda med min ”bedre” venstre hånd. Hvordan jeg skal blive i stand til at komme under 1 minut, har jeg svært ved at begribe.
Derfor vil jeg i den kommende uge øve mig på at cutte chips, til jeg kan gøre det i søvne. Så må jeg forsøge mig i kortblandingens ædle kunst ugen efter.
Hvis du har erfaring som dealer må du meget gerne komme med tips til at forbedre min teknik i kommentarfeltet.
Shuffling
Det er ikke nemt at blive pokerdealer, når man har 10 tommelfingre. Det har jeg måttet sande de sidste par uger, hvor jeg har været i gang med at lære de mest basale fingerfærdigheder, som en dealer skal kunne.
Mine 10 tommelfingre vil ikke altid, som jeg vil, men fremad går det dog.
I den chipcutting-opgave, som jeg var blevet sat på af pokermanageren fra Olympic Casino, skulle jeg nå at cutte chipsene i stacks á 5, 4, 3, 2 og 1 chip i løbet af 1 minut.
Efter lidt øvelse tog jeg cirka 1 minut og 45 sekunder om det. Nu er jeg nede på omkring 1 minut og 5 sekunder og dermed tæt på målet.
Et par ting, jeg har lært om chip cutting i forhold til sidste gang:
Det er vigtigt at bruge ens pegefinger til at køre hen over den mindre stack, så man får samme størrelse stack på den næste. Mange pokerspillere bruger tommelfingeren til det, men det er ikke nær så effektivt. Desuden ser det ikke professionelt ud.
Når man løfter stacken op, er det effektivt at ”bumpe” den hen mod den forrige stack, så man ligesom får en rytme i hænderne.
Tror faktisk at jeg nailer det under 1 minut, hvis det ikke var fordi, at mine chips er ved at være godt klistrede. I hvert fald føler jeg, at det er svært at gøre det hurtigere.
Derfor går jeg videre til næste øvelse: Shuffling.
Her er jeg ikke helt på bar bund, da jeg har blandet kort før. Dog ikke på den måde, som en professionel dealer gør det på.
Jeg er vant til at bruge det, som man kalder en ”overhand shuffle”, altså hvor holder kortene i højre hånd og så ”kaster” dem ned i den venstre lidt ad gangen. Den metode må en professionel dealer dog ikke bruge.
En dealer skal inden hver hånd blande kortene på tre forskellige måder:Hvert kort bør røre filten mindst en gang i løbet af en Wash.
Wash – Spred kortene ud på bordet og kør dem rundt i et par sekunder, så de bliver godt blandet. Hvert kort skulle gerne have rørt filten på et tidspunkt.
Riffle – Tag to lige store bunker og bøj hjørnerne op med tommelfingrene, hvorefter man lader kortene falde ned, så de blandes.
Box – Hold kortene op i højre hånd og tag ca. en fjerdedel af dem og læg på bordet. Det gør man yderligere tre gange, hvor kortene lægges oven på hinanden (Nogle dealere gør det i alt tre eller fem gange, men fire er vist det rigtige antal).
De tre metoder kan læres i disse videoer her:
Shuffle-sekvensen kan være forskellig fra casino til casino, men i dette tilfælde hedder den:
Wash – Ripple – Ripple – Box – Ripple
Wash og Box er meget simpelt og kræver ikke den store træning, men til gengæld kræver Ripple en del øvelse og fingerfærdigheder.
Specielt syntes jeg, at det handler om at slappe af i hænderne, så man ikke kommer til at spænde alt for meget. Det er meget nemmere at lade kortene falde, når man slapper af og ikke trykker for hårdt med tommelfingrene.
Husk i øvrigt på, at man ikke skal bøje kortene for meget, selvom det lyder meget fedt, når man lader dem ripple. Det ødelægger kortene og et kort eller to kan ryge ud af bunken, hvis man ikke er opmærksom.
Sådan ser min shuffling-teknik ud efter lidt øvelse:
Jeg har ikke fået oplyst noget tidskrav, men jeg skal vist lære at gøre det noget hurtigere…
I næste blog håber jeg at kunne vise, at jeg er blevet lidt mere fingernem, og samtidig ser jeg nærmere på, hvordan man dealer kort.