Siden tidernes morgen for pokeren har der været freerolls til for at få nye spillere med. I freerolls kan man være heldige at vinde flere hundrede dollars, nogle gang endnu større beløb.
De fleste ender dog med en lang næse og en bad beat-historie.
Freerolls er nemlig en kategori for sig indenfor pokerturneringer, da der er en anderledes dynamik i spillene.
Vi kigger her på tre strategier for freerolls, som måske er fristende, men som du bør holde dig fra. Dem vinder du aldrig nogensinde en freeroll på.
1) At gå all-in hver gang
Hvis du har spillet en freeroll, har du sikkert mødt nogle spillere, der går all-in hver gang. Og når du endelig kalder ham med esserne, så vinder han med 2-7.
Hvorfor sker det? Fordi han er fra Rusland? Hvis du tror, at det er fordi, at pokerrummet vil tilgodese visse spillere, så er der noget i vejen med din realitetssans.
Måske er det fordi, at han er fuld. Måske er det fordi, han er ligeglad. Men uanset hvad, så vinder han aldrig turneringen, selvom han buster dig.
Matematikken taler simpelthen imod den strategi, da heldet stopper på et tidspunkt. Derfor vil man med tiden tabe på den.
2) At bluffe ofte
Når du spiller freerolls, så lad være med at bluffe. Hvorfor? Fordi der sidder disse otte modspillere:
- 3 ved ikke hvordan man spiller
- 3 spiller alle freerolls
- 2 er ligeglade med, hvad de laver
Næsten alle dine bluffs vil blive kaldt at en spiller med en tilfældig hånd, da han ikke ved, at han ikke bør kalde her. Men alligevel har han den bedste hånd.
Der er ikke sund fornuft i det. Knappen, hvor der står ”Registrer”, skulle i stedet hedde ”Klar til at glemme sund fornuft?”.
Den eneste grund er, at den tekst er for lang til at være på knappen.
3) At spille ABC-poker
Læs punkt 2 igen. Der er stadig ikke sund fornuft i freerolls, og folk er ligeglade som i ligeglade.
Glem alle de strategiartikler, som du har læst om pokerturneringer, for de virker ikke i freerolls.
Din modstander har sikkert en rigtig god hånd, hvis han går all-in fra UTG? Nej, han har nok nærmere J-2.
Et 3x-raise på floppet fra sidste position giver dig potten, hvis ingen af de andre har ramt noget? Sker ikke.
Check ned til showdown med to modspillere for at buste en lille stack? Det sker heller ikke. Der kommer stensikkert en all-in på river.
Strategien for freerolls, som virker
Vi har nu forhåbentlig forklaret, hvorfor de almindelige turneringsstrategier ikke virker. Vi er oppe mod dårlige og ligeglade spillere, men det kan vi også bruge til vores fordel.
Her er et par tommelfingerregler, som du kan benytte dig af i stedet:
1) Limp meget
Dette er der ikke mange strategiartikler, som anbefaler dig, men gør det alligevel. Hvis du raiser fra tidlig position, vil du ofte blive mødt af et all-in fra en spiller, selv på level 1.
Jo, du kan raise med A-K og højeste par, men du vil ofte komme op mod to spillere all-in. Tjek dine vinderchancer mod to tilfældige hænder og du vil se, at du vinder i et godt stykke under 50% af gangene.
Derfor er det en god idé at limpe og spille floppet. Hvis en skør spiller går all-in pre-flop kan du bare folde og det har kun kostet dig en big blind.
På floppet er der bingo, hvis du har ramt noget. Flopper du to par, så gå all-in. Rammer du et set, så gå all-in. Der er næsten altid nogen, som kalder med dårligere, selv overkort som A-Q.
2) Kald med top par, top kicker
Af samme grund bør du ikke spille dine gode hænder alt for aggressivt. Du kan altid kalde A-K på et board som A-T-9-5-3, da top par top kicker vil være den bedste hånd de fleste gange.
Nogle gange er du oppe mod monsterhænder her som 9-5 eller 4-2, men de fleste gange er det hænder som A-Q, A-J eller en hånd med en tier eller nier til anden eller tredje par.
3) Gå all-in med dine monsterhænder
Får du et par i knægte eller bedre, er det bare i gang. Lad være med at prøve at fange en modstander eller spil smart.
Bare gå all-in og vent. Dårligere hænder vil kalde dig, og nogle gange vil de endda også vinde over dig.
Men de fleste gange vinder du, og så får du opbygget en stor stack tidligt.
Generelt vil løst-passivt spil være effektivt. Præcist det modsatte af det, man ellers råder folk til at spille i dag.
Vend tilbage til ABC-poker
Når du når langt i en freeroll er det dog bedst at finde bogen med normal pokerstrategi frem igen. Du kan spille ABC-poker, da de tilbageværende spillere ikke er ligeglade længere.
For at nå frem til finalebordet og vinde skal du være ligeså heldig som i en hvilken som helst pokerturnering.
Det er ikke korrekt. Jeg har spillet mange pokergames og maskinen favorisere ofte den spiller, som går “All In ” først, især hvis han har den største stack.