PokerListings’ Lee Davy får forklaret af WPT-vinderen Jonathan Little, hvorfor det er så vigtigt at lære og bruge matematik i poker.
Af Lee Davy
Jeg var ikke glad for matematik, da jeg gik i skole. Jeg var faktisk lidt bange for det.
Jeg havde altid problemer med at finde ud af det mest simple matematik, og som tiden gik blev jeg afhængig af regnemaskiner og regneark.
Så opdagede jeg poker.
Åh, hvis de bare havde undervist i poker i matematiktimen! Så havde jeg nok brugt mere tid på at følge med i stedet for at få et glimt af Beverley McAllisters meloner…
Det fortryder jeg nu. Poker giver mig en grund til at bruge matematik og jeg kan jo ikke hive en lommeregner frem midt i en hånd.
Jeg kan ærligt sige, at jeg har formået at spille poker og få overskud i de seneste fem år, selvom jeg ikke har lavet en eneste udregning i hovedet og brugt det i min beslutningsproces.
Det er ikke kun en fejl. Det er den slags problemer, som får hajer til at æde mig i et stykke. Det ved jeg. Men alligevel er der stadig noget matematik, som jeg stadig er bange for.
Derfor henvendte jeg mig i min desperation til Jonathan Little, dobbelt WPT-vinder og fanatisk i sit arbejde med at skrive træningsbøger til poker.
Han kan vel ikke være så god uden at have forståelse for matematik i poker? Og måske kan han endda hjælpe mig med at kurere min angst for matematik?
Lee Davy: Har jeg brug for at lære matematik, når jeg spiller poker?
Jonathan Little: Der er mange forskellige typer matematik i poker.
Det mest basale handler om pot odds og spørgsmål som ”Hvor mange gange vinder jeg denne hånd baseret på de antal outs jeg har?” er vigtige.
Jeg tror ikke på, at man kan komme udenom at lære disse udregninger. Det er en vigtig viden, som understøtter dit spil.
Der findes spillere, specielt ”old school” spillerne, som vil sige, at beslutninger tages af mavefornemmelsen – altså det er deres intuition, der guider dem.
Dette er et dårligt råd. Hvordan kan du stole på din mavefornemmelse, når du skal vide, hvor ofte du rammer dit gutshot? Det er jo en matematisk beslutning!
Det oplever man også med mange hobbyspillere. De tager et kort, går efter et gutshot og rammer det. De gør det igen og rammer det.
De tror, at det er godt spillet og vil kalde uanset hvilke pot odds de får.
Og du kan også opleve det modsatte, hvor spillere rammer ved siden af deres flush draws i starten af karrieren og derfor aldrig kalder – også selv når de har de rette odds – da de ikke tror på, at de kan ramme det draw.
Lee Davy: Jeg læste engang en matematikbog af Bill Chen. Jeg prøve at blive bedre og overkomme min frygt. Da jeg var færdig med at læse den, følte jeg mig endnu dårligere. Kan matematikken ikke gøres lettere?
Jonathan Little: Bills Mathematics of Poker er ikke en bog, som man skal læse for at få styr på de simple matematik-begreber i poker. Den bog handler om meget kompleks matematik.
Det, du skal gøre, er at forstå hvor ofte et draw will ramme baseret på det antal outs, du har.
De udregninger er mere eller mindre obligatoriske, og du kan finde forskellige skemaer på nette, som du kan prøve at huske – præcis på samme måde som du nok har gjort for at lære håndrangeringer.
At forstå pot odds er samtidig et krav. Hvis du regner pot odds forkert ud eller ikke tænker over dem, kan det blive katastrofalt.
I Hold’em får du på floppet ofte en god pris for at ramme et draw – som open-ended straight draws og flush draws. Og nogle gange også på turn – specielt når man tager der underforståede odds i betragtning.
Derfor skal du lære, hvor ofte du rammer med din hånd og sammenligne det med pot odds. Matematikken i det er ret simpel.
Hvis du virkelig vil blive god til poker, skal du lære dette. Dette er fundamentalt, og man kan ikke undgå det.
Lee Davy: Er der nogle andre måder, man kan lære dette?
Jonathan Little: Et godt alternativ er at tage et sæt spillekort og lave nogle simulationer.
Tag nogle chips, spil et par hænder og se hvor ofte disse draws rammer. Jeg tror, at hvis du prøver at visualisere det i stedet for at lære udregningerne, så kan det hjælpe.
Vi lærer alle på forskellig måde. Nogle måder skal se det, andre lærer det ved at læse, og nogle kan lære det ved erfaring.
Hvis du er en kompetent pokerspiller og gør det godt, så har du nok lært de fleste situationer gennem erfaring. Jeg vil gætte på, at du ved, hvad du skal gøre i 80% af tilfældene uden at tænke over det.
Og hvis du spiller poker med nogle, som ikke er gode, så behøver du heller ikke at være specielt god. Alle kan vinde i poker, hvis du er bedre end dine modstandere.
Hvis din modstandere ikke kender til det her, så er det ikke så nødvendigt at kende til det her. Men hvis du virkelig vil være god til poker, så skal du altså lære det.
Det er et fundament, du skal have. Hvis du vil lære at løbe maraton, så skal du have lært at gå først.
Lee Davy: Jeg hørte forleden, at de bedste Scrabble-spillere lærer enorme mængder ord uden overhovedet at forstå meningen med ordet. Kan matematikken i poker læres ved at huske på nogle skemaer ligesom i Scrabble?
Jonathan Little: Man kan ikke lære at stave uden at forstå bogstaver. Og for at lære poker, skal man forstå pot odds.
Man skal lære, hvad matematikken betyder, når man begynder at overveje ICM, bankroll management eller lave balancerede ranges.
Jeg kender principperne bag disse faktorer og hvordan man bruger en lommeregner. Der er flere værktøj på nettet, hvor man f.eks. kan udregne equity.
Disse er specielt nemme at bruge, når man spiller heads-up, men det er mere komplekst, når man spiller flere ved bordet.
Da jeg lærte at spille poker for lang tid siden, lærte jeg hvordan man arbejder med ranges, da jeg altid spillede Sit n Go-situationer, hvor stacks var meget små.
Jeg skulle vide, hvor ofte jeg skulle komme all-in mod en vis range af hænder. Jeg brugte seks timer om dagen, hver dag, på at studere equity-situationer og ICM-placeringer.
Jeg blev virkelig god til det gennem gentagelser. Der er ingen andre måder, du kan lære det på
Når du ved, at en flush draw vinder i 20% af tilfældene, er der ikke andre beregninger at foretage. Du har allerede de informationer, du har behov for.
Lee Davy: Så spillere kan huske de mest almindelige beslutninger i stedet for at udregne outs hver eneste gang, der spilles en hånd?
Jonathan Little: Hvis man husker de meste almindelige outs, som for eksempel seks outs hvis du har to overkort, eller seks outs med de fleste straight draws, ni outs med en flush draw eller flere, hvis du kombinerer dem.
Kan du huske disse tal, så skal du nok klare den. Der er også nogle tricks på internettet, der kan hjælpe dig.
Jeg behøver ikke at se dem, da jeg har lært dette matematik gennem gentagelser. Jeg tænker ikke over dem længere. Jeg skal bare se på boardet og vide, hvad sandsynligheden er.
Jeg har studeret spillet siden jeg startede med at spille. Jeg læste 20-30 pokerbøger inden, jeg overhovedet havde spillet for rigtige penge.
Da jeg startede med at spille, havde jeg ingen penge. Da jeg indsatte $50 for første gang, var det mange penge for mig, så jeg ville ikke tabe dem.
Jeg prøver at opnå viden omkring det, inden jeg prøver at tage risiko i et spil.
Lee Davy: Hvor vigtigt er det for spillere, som er dårlige til matematik, at forsøge at forbedre sig?
Jonathan Little: Hvis du vil være god til noget, så skal du studere det.
Vi vil ikke komme ind på et hospital og prøve at lave en hjerteoperation, så hvorfor skal du møde op ved et pokerbord uden at vide, hvad du laver.
Du er nødt til at vide, om den måde du spiller på, er god – og det vil matematikken fortælle dig. Jeg lærer ikke matematik for sjov.
Jeg brugte flere værktøj og lommeregnere og prøvede at finde ud af, hvilken beslutning er den bedste. Man bliver nødt til at se sit spil igennem af og til.
Spørg dig selv: Hvad kunne jeg have gjort for at gøre dette bedre for mig og sværere for min modstander.
Ved at besvare det spørgsmål, vil du kunne forbedre dit spil markant.
Meget matematik er noget, du kan lære ved at huske et skema. Alle har lært håndrangeringer i poker, og på samme måde kan du lære pot odds og equity.
Når du husker skemaerne, så er du færdig. Du behøver ikke selv regne noget ud.
Det bliver lidt sværere, når du har dybe stacks og spiller mod flere modstandere, men det er ikke for begyndere.
Folk spiller meget, men de studerer ikke spillet nok. Det er et almindeligt problem i spillet og handler ikke kun om matematisk forståelse.