PokerListings’ Lee Davy deltog i WSOP Monster Stack-turneringen, desværre uden at komme i pengene. Til gengæld har han noteret sig nogle af nøglehænderne i turneringen og forelagt dem for den erfarne irske pro Dermot Blain.
Blain har vundet gevinster for over $1,8 millioner i karrieren, og han analyserer her 19 af Lee Davys hænder.
Allerførst lidt generelle kommentarer fra Dermot Blain:
Indledning
Indstillingen betyder alt, når man går ind til en turnering som denne, og man skal passe på med ikke at blive for overmodig, når man har så mange chips at starte med.
Din indgang bør altid være den samme, og det er at spille god tight-aggressiv poker – specielt i de første par timer.
Vær specielt opmærksom på, om der er nogen, som virker svage med mange limps og kald ude af position. Her kan du bruge din stack til at isolere disse spillere og få dem ud i situationer, hvor du spiller pots i position mod dem.
Det godt ved en turnering som denne er, at hvis det ikke går din vej i starten af turneringen, har du stadig tid til at få chips til at komme ovenpå igen, så lad være med at gå i panik.
Et andet tip til at spille WSOP er at være opmærksom på dit bordnummer og rækkefølgen af hvordan bordene bliver opløst. Der er ingen idé i at bygge dynamik op med spillere, hvis bordet alligevel lægges ned i løbet af et par timerx
Små par, suitede esser og suited connectors bliver mere værdifulde med dybe stacks, da du kan ofte opnå nuts-hænder, som spilles rigtig godt flervejs, og det kan hjælpe dig til at opnå hele modstanderens stack.
Også vigtigt at huske: Hvis du vinder alle pots i de første to timer har det ikke den store indflydelse på dit slutresultat, så det er bedst at være tålmodig, når du starter med 600 big blinds.
Når I kommer til pengene vil den gennemsnitlige stack være på omkring 30 big blinds, så hav dette i baghovedet.
Håndanalyse
Hånd 1
Jeg åbner med A♥ 2♥ EP (tidlig position) for 75 og får tre kaldere. Flop er Q♥ 9♥ 3♠. Jeg laver et c-bet på 150 og begge blinds kalder. Turn er K♣ og alle chcker. River er 7♦, small blind better, big blind raiser og jeg folder.
Blains kommentar
Jeg synes at åbningen er god, så længe du er villig til at folde til et re-raise. At floppe nut flush kan føre til nogle gode muligheder for et semi-bluff, og at få en højere flush er en god måde at vinde en stor pot.
I det første level vil jeg hellere åbne med A2 suited end A-10 off-suit, da det at ramme tre toere er nemmere at slippe afsted med en at ramme tre tiere.
Som spillet – godt arbejde. Jeg ville have spillet den på samme måde.
Hånd 2
Jeg åbner med A♠ 9♣ i hijack og cutoff flatter. Flop er 4-4-3 med to hjerter og jeg check-folder til hans bet.
Blains kommentar
Dette er en tæt en mod en hård modstander, mens check-fold er godt mod en svag modstander. Jeg ville foretrække et lille c-bet her.
Jeg tror, at vi ville kunne tage potten op nok gange, og vi vil ikke have vores modstander til at flatte mig for ofte og tænke, at jeg spiller for blødt efter floppet.
Hånd 3
UTG better 75 og der er tre kaldere. Jeg checker også i big blind med J♠ T♠. Flop er J♦ 5♦ 2♦, og den første raiser over-better potten, en enkelt kalder og jeg folder.
Blains kommentar
Godt disciplineret fold. I starten ser jeg folk, som spiller ret ligetil efter et bet og et kald. Dit nøgne top-par på et flush board er i dårlig stand, så et godt fold.
Hånd 4
Cut-off åbner til 150, og jeg gør det til 300 fra small blind med damerne. Flop er A-9-3. Jeg better 350, han kalder. Boardet løber ud med en tier og knægt, og vi checker begge. Han har A-4 i hjerter og tager potten.
Blains kommentar
Størrelsen på dit tre-bet skal være større, da du er ude af position med 500 big blinds.
Et lille raise gør ingenting for at definere hans range, og du har en meget stor hånd med hans meget bredere range.
Det er en god situation for at få nogle chips i hånden med en stor hånd. Tro på dig selv og stol på dit spil efter floppet.
Som spillet er det ok at bette lidt på floppet eller check-kalde for at få set lidt svaghed, specielt fordi dit lidt ”goofy pre-flop bet måske får ham til at gøre noget dumt
Hånd 5
Spiller i tidlig position åbner til 150. Jeg fatter med AK i position og small blind kalder. Flop er K-T-6 rainbow, han checker, jeg better og kun small blind kalder. Turn er 5♠, han check-kalder et bet på 600. River 3c, han check-kalder et bet på 1.100 og mucker.
Blains kommentar
Jeg kan godt lide det – godt spillet. Det viser, at det var godt, at du flattede med en stor hånd inden floppet.
Hånd 6
Spiller i tidlig position åbner for 200, og jeg gør det til 400 i sen position med AA. Han kalder. Flop A-T-8 to hjerter, og jeg c-better 400. Han folder.
Blains kommentar
Igen er dit tre-bet for lille – 550 ville have været meget bedre.
En god tommelfingerregel er ”stor hånd=stor pot; lille hånd=lille pot”. Du har den bedst mulige hånd, og du er i position, så lav en stor pot.
Og hvis du vil stjæle potten efter floppet med en mindre hånd, så skal du gøre det med en større bet, så det breder din range ud.
Hånd 7
EP åbner til 200, jeg 3-better til 400 med QQ, han kalder. Flop er K-J-3 og han check-kalder et c-bet på 300. Turn er et es, river en syver, vi checker begge, og han mucker.
Blains kommentar
Igen skal dit 3-bet pre-flop være større med en så stor hånd. Vi var uheldige med boardet og lidt heldig med at vinde. Få nogle flere chips i potten med de store hænder!
Hånd 8
EÅ åbner med 150, jeg kalder med K♥ T♥ i CO, og knappen flatter. Flop A-Q-6 med to hjerter, han better 225, jeg kalder, knappen foler. Turn er 7♣, han checker, jeg better 400, og han folder.
Blains kommentar
Godt spillet. Vi kunne raise på floppet med vores meget gode draw, men han vil aldrig folde med et es, og han vil måske fyre endnu et skud, når du rammer med din hånd, hvis han tror, at du har et es eller en dame. Godt arbejde.
Hånd 9
Jeg åbner fra UTG+1 med A♣ Q♣, og en god spiller i sen position 3-better til 625. Jeg kalder og folder til et c-bet på et flop med J-6-4 rainbow.
Blains kommentar
Svær hånd. Off-suit ville jeg folde for det meste
Forvent ikke, at en god spiller har en dårlig hånd her, specielt inden antes. Men da du er suited, er et kald fint her. Vi fik et dårligt flop, så desværre check-fold
Hånd 10
CO åbner, knappen tre-better 325, jeg kalder fra small blind med tierne, og CO kalder. Flop Q-9-9. CO better 225, vi kalder begge. Turn er 7, han better 600, jeg folder.
Blains kommentar
Mærkelig hånd! At fire-bette er en mulighed, men det opvejer ikke variansen.
Jeg mener, at vi skal kalde på floppet, selvom jeg ikke er glad for situationen. Jeg tror ikke, at han stikker ud med mindre end tiere her.
Vi har ingen anden mulighed end at check-folde på turn.
Hånd 11
Jeg åbner fra tidlig position med A♠ K♠, og en god spilelr i tre-better til 525, og jeg kalder. Flop Q♣ 9♣ 5♥. Vi checker begge. Turn er T♦, jeg better 625, og han re-raiser til 1.550. Jeg folder.
Blains kommentar
Også en svær situation. Vi har en meget stærk hånd, så vi kunne 4-bette eller skubbe over hans 5-bet (dog svært at sige uden mere info).
Kan være forfærdeligt/standard afhængigt af modstanderen. Som spillet kan jeg ikke lide at bette ud først på turn, da han checker tilbage på floppet, så han har nok noget. Derfor tror jeg ikke, at han vil folde på turn.
Den bedste mulighed er at check-kalde på turn. Vi har et gutshot til nuts og to overkort, så nogle gange har vi den bedste hånd.
Ved at checke beskytter vi os fra at blive bluff-raised og dermed miste vores equity.
Hånd 12
Jeg forsvarer QJ off-suit mod CO og checker den ned på et board med 9-6-5-8-A. Han har konge høj (skulle have bettet på turn og river?).
Blains kommentar
Ja, jeg kan godt lide at bette turn, da vi har nut gutshot og to overkort. Boardet er nu bedre for vores range end hans.
Og da vi er i bunden af vores range kan betting aldrig være dårligt, og der er samtidig mange es-høj og konge-høj i hans range.
Jeg vil ikke bette på river, da mange af den type hænder med esser i hans range er der, og måske bliver han mistænkelig på denne river!
Hånd 13
EP åbner, og sen position kalder. Jeg kalder i small blind med tierne, og big blind raiser til 900. Jeg er den eneste, der kalder. Flop J-6-5 to kør, check/900/kald. Turn K♣, begge check. River bricker, han better 1.100, og jeg folder (Note: jeg havde bestemt mig for inden floppet, at jeg kun set-minede, og derfor overbeviste jeg mig selv om at kalde floppet, da han nok havde mange AQ/AK-kombinationer i hans range).
Blains kommentar
Ha-ha… Jeg har været i denne situation mange gange, og det er svært at folde på floppet.
Hvis du mener, at hans rainge er så tight pre-flop, så er det bedste spil at check-folde på flop, selvom det gør ondt.
Hånd 14
Small blind limper, og jeg checker i big blind med Q-J off-suit. Jeg better på et flop med A-J-T, og han folder.
Blains kommentar
Jeg ville have checket på floppet, da hvis vi er foran ham, er han næsten drawing dead. Også hvis han limpede med et svagt es, vil han ikke folde.
Ved at checke, indbyder vi ham til at bluff på turn.
Hånd 15
Jeg limper fra small blind med A♥ 3♥ og big blind checker. Flop er 8-3-4 to klør, check/200/kald. Turn er 2♠, check/600/kald. River J♦, check/800/kald. Han har et par i toere (Note: Denne hånd gik for stærkt for mig. Action gik hurtigt, og jeg fik ikke tænkt over hans range. I stedet havde jeg overbevist mig selvom, at han havde misset hans flush draw, da han bettede så hurtigt).
Blains kommentar
Jeg tror, at jeg ville have raiset inden floppet, med mindre vores modstander er meget god. Som spillet er det meget lidt ambitiøst at kalde denne her ned, med mindre han er en maniac.
2’eren færdiggør mange semi-bluffs, og en generel regel er, at folk normalt spiller ret ærligt i pots uden raises. Check-kald på floppet, men jeg tror, vi skulle have foldet på turn og helt sikkert foldet på river.
Hvis han er villig til at fyre tre bullets af i denne situation, så held og lykke til ham.
Hånd 16
Åbner med 400 UTG med QQ, og button og big blind kalder. Flop J-J-9, jeg better 600, button kalder. Turn 9, check-check. River 7, jeg better 700, han kalder med to tiere.
Blains kommentar
Godt spillet. Jeg kan godt lide pot-kontrol på turn og et godt valuebet på river.
Hånd 17
Hi-hack åbner til 500, jeg tre-better på knappen til 1.650 med A-3 off-suit, og han kalder. Flop Q-T-8, og vi checker begge. Turn 9, han better og jeg folder (jeg spillede ret tight, havde en blocker, var på knappen og i et godt spot).
Blains kommentar
Godt spillet. Vi er nødt til at prøve at lave nogle steals af og til, specielt når vi er kort-døde. Vores image er godt, vi har en blocker og er i position.
Brug dog et lidt mindre bet. Jeg synes, at 1.300 til 1.450 er nok, og det giver os en bedre pris på vores bluff. Dårligt flop, og du må opgive på turn.
Hånd 18
Spiller åbner med 575, en kalder i hi-jack, og jeg tre-better til 1.750 med esser i cut-off. Alle folder.
Blains kommentar
Standard… men lav et mindre bet. Vi har AA og vil have noget action. 1.350 er mere end nok.
Hånd 19
Min sidste hånd. En ældre fyr åbner til 650 fra midter-position. Jeg ser K♣ 9♣ på knappen. Normalt er dette et fold, men han var en svag-passiv spiller, der blev skubbet rundt med, så jeg troede, at dette var et godt spot.
Flop var T-9-3 to klør. Han better 1.500. Jeg vidste, at vi hvis jeg raisede, kunne vi komme all-in. Jeg overvejede bare at flatte, men jeg var vist utålmodig og kunne lugte en double-up.
Jeg raiser til 4.000 (med 7.500 bag mig. Han har 3.000 mere end mig. Han går i tanken i lang tid og kalder så.
Turn: Q♦. Han checker, og jeg går all-in. Han tanker igen i lang tid og kalder så med knægte. Da jeg går all-in, tænkte jeg ikke rigtigt over hans range.
Jeg var allerede forpligtet ved flop-raiset. Da han tankede i lang tid tænkte jeg, at han kunne have knægte. River var 3♦, og jeg var færdig.
Blains kommentar
Jeg synes, at du spillede den fint. Du floppede en stor hånd, og at raise floppet for at komme all-in kan aldrig være dårligt.
Men… Jeg synes at pre-flop er tæt på et fold. Mod denne type modstander, der åbner meget tight, vil have os domineret.
Det, at han bliver skubbet rundt med, får mig til at tænke, at han ville være mere stædig, hvilket betyder, at vi nok skal lave den bedste hånd med boardet.
Det er meget tæt på floppet. Jeg tænker, at vi er mere eller mindre et coin-flip i forhold til hans range. Disse spørgsmål ville jeg spørge mig selv om:
1. Ville han double mig op med en hånd som JJ, hvis jeg får en bedre hånd?
2. Kan jeg stjæle potten, hvis der kommer nogle store kort?
3. Hvis jeg raiser floppet, hvad ville han så gøre med tiere eller knægte? (jeg tror ikke, at han vil folde med noget bedre end knægte).
En mulighed, jeg kan lide, er at kalde på floppet og raise på mange forskellige turns. Når han så kalder, kan det blive grimt.
Det afhænger af, om du tror, at han er i stand til at folde tiere eller knægte. Hvis du tror, han kan det, så er det fint at skubbe. Hvis ikke, så check bare og håb på at få en bedre hånd.