Jo mere du spiller poker, jo vigtigere er det at spille i position.
I den perfekte verden, ville du spille alle store potter i position.
Men i virkeligheden opstår problem scenarierne, når du sidder i tidlig position og får en hånd, der ofte kan udvikle sig til en står pot, som eksempelvis KK. Når du sidder i en position, der bedst egner sig til små potter, men en hånd, der passer til store potter, så kan du let lave dyrebare fejl.
Din bedste strategi i denne situation afhænger i høj grad af, hvilke modstandere du er oppe mod.
Preflop
Det hele begynder med din preflop beslutning.
Dit mål med KK i tidlig position preflop er at tage kontrollen og få information om dine modstanderes hænder.
Open-Raiset
Spiller du ABC poker, så åbner du denne hånd med et raise. At raise fra tidlig position preflop vil lede dine modstandere til at tro, du har en premium hånd.
Det vil give dig fold equity og du vinder ofte hånden med et continuation bet.
Oftest vil spillere, der kalder dit preflop raise have en svagere hånd og derfor håber de på at outfloppe dig, så de kan slå din hånd og måske vinde en stor pot.
Disse spillere håber på at være langt foran eller langt bagefter og er villige til at folde, hvis de ikke rammer floppet ordentligt.
Med mindre du rammer et monster eller er oppe mod en svag modstander, der ikke kan folde sin hånd, ønsker du ikke en modstander, der kalder hele vejen til river.
Hvis du kun har et overpar, så har du egentlig ikke nok til at spille en stor pot. Brug pot-control til at holde potten lille til medium.
Limp-Reraiset
Et limp-reraise bruges ofte i denne situation.
Spilleren i tidlig position limper med konger og venter på at en anden raiser. Når action kommer tilbage til ham, laver han et stort reraise.
Problemet med denne teknik er at den kun er effektiv mod meget løse eller hæmningsløse spillere.
Et limp-reraise viser reel styrke. Alle gode spillere vil med det samme sætte dig på AA, KK, QQ og måske A-K eller JJ.
Med andre ord, så vil et limp-reraise med KK altid se AA kalde eller rykke all-in og meget sjældent se andre hænder kalde. Det er ikke usædvanligt at se QQ og JJ folde til et limp-reraise.
En anden ulempe er at du bygger en stor pot og er tvunget til at spille ude af position resten af hånden.
Et andet problem er at det ikke er sikkert at en anden spiller overhovedet raiser, når du limper KK.
Så med mindre der er en maniac på dit bord eller dit image er sådan at de andre spillere realistisk kan sætte dig på andet en en premium hånd, når du limp-reraiser, så bør du undgå dette move.
Limp-Callet
Din anden mulighed er at limpe og så kalde, hvis der bliver raiset.
Dette er præcis det modsatte af korrekt ABC spil og bør kun bruges til at krydre dit arsenal. Hvis der ikke er nogen der raiser, befinder du dig på et flop med mange modstandere og ingen information om, hvad de sidder med.
I denne situation vil du spille små potter, da du højst sandsynligt er bagude.
Er der en der raiser og du er en af de eneste, der kalder, så ser det ok ud. Du kommer til floppet med den nok bedste hånd og samtidigt er din styrke skjult.
Desværre er det svært at få et flop, du virkelig kan elske.
Del 2 af denne artikel vil gennemgå forskellige flops og hvordan de har betydning for din hånd og så vil vi kigge på hvilken linje, der er bedst at følge for de forskellige preflop muligheder.
Har du lyst til at prøve online poker freerolls? Find de bedste gratis poker sider her!
Del 2: Flop
At spille et højt par som KK i tidlig position kan være svært for begyndere.
Den første del af denne artikel kiggede på forskellige muligheder preflop.
Floppet
En af de ting du skal tage med fra denne artikel er sammenhængen mellem dine post-flop muligheder og måden du spillede hånden på preflop.
Eftersom det ville fylde enormt meget at skrive om alle tænkelige flops og situationer, har vi inddelt mulige flops i et par store grupper.
Her er et par eksempler på et på disse flops og hvad de betyder for dig:
Du flopper et monster
K♦ 9♣ 2♥
I denne situation har du floppet nuts. Det eneste du skal tænke over er at få så mange penge i potten so muligt.
Har du raiset preflop, er det bedst at bette floppet.
Din modstander vil ofte folde. Men de gange du får et call eller endda et reraise, så er det det hele værd.
Har du limpet preflop, så må du vælge om du vil bette eller du vil lade din modstander bette. Det bedste er selvfølgelig han har AK eller AA og tror han trapper dig.
Måske er du så heldig at du kan få en meget aggressiv spiller med AK til at kalde et par bets.
Der kommer et es på floppet
A♠ T♣ 9♦
Denne situation kan være lidt tricky. Har du KK på et flop som dette, så har du jo ikke andet end mellempar.
Hvis du har limpet ind:
Har du limpet denne hånd og der er mange spillere med, så kan du godt opgive at spille en stor pot.
I en limpet pot og specielt på lave niveauer, er det næsten sikkert at en af dem sidder med et es. Spil hånden som havde du ramt tieren med en dårlig kicker.
Hvis det var dig der raisede:
Hvis du raisede denne pot, så skal du også være lidt bekymret. Men du skal endnu ikke smide din hånd væk, da rangen på spilleren, der har kaldt dig kan være ganske bred.
Men igen er du ikke ude efter at spille en stor pot med denne hånd. De eneste to store fejl du kunne lave er:
1. Hurtigt give op uden din modstander har vist styrke
2. 3-bette hvor modstanderen også viser interesse
Prøv at vind potten her. Vil din modstander stadig være med så slap af og hold potten lille.
Vær klar til at folde, men du skal ikke folde let (hvis odds er attraktive, så kan det være ok at kalde små bets).
Hvis du reraisede:
Hvis du reraisede og kom til dette flop, så kan du indsnævre din modstanders range betragteligt.
Der er en meget lille chance for, han har AA (de fleste spillere havde rykket all-in preflop, når du reraisede og med et A på floppet er det endnu mere usandsynligt).
Der er også en stor chance for han har QQ, JJ eller AK. Der er selvfølgelig flere hænder din modstander kan sidde med, men alt efter hans spillestil, så er det oftest disse tre, du vil være oppe mod.
Har han QQ eller JJ, så er han bekymret for AA, KK og AK. Har han JJ, så er QQ også på den liste.
Det betyder du kan tage potten ned med et bet.
Med mindre du har god grund til det, så skal du aldrig kalde eller reraise en modstander, der raiser dette bet.
Hvis din modstander kun kalder dette bet, skal du også være bekymret. Der er ikke mange hænder han kan kalde med, der ikke har dig slået.
Har han QQ eller JJ og kalder, så vil han nok gerne holde potten så lille som muligt. Det er til din fordel.
Hvis han derimod ikke viser tegn på svaghed og er villig til at kalde, raise og bette ind i dig, så er det tid til at give op.
Der er selvfølgelig altid en chance for at han bluffer, men en pot som denne er typisk ikke en, hvor man skal lave et hero call og du har ikke en specielt stærk hånd.
Hvis folk vil bluffe dig her, så skal du lade dem gøre det.
Du flopper et over par
2♦ T♣ 9♣
Når du flopper et over par, har du oftest den bedste hånd.
Har du limpet ind, er der stadig en god chance for at du er bedst, men pas på spillere, der viser interesse i potten
De har enten et draw, top par, et mindre over par eller de har floppet et monster som et set. Træd varsomt.
Hvis du har raiset eller reraiset denne hånd, så har du nok den bedste hånd nu. Der er meget få hænder, du skal bekymre dig om i din modstanders range.
Desværre vil du ofte se spillere lave samme bet med QQ, som de ville gøre med et set. Hvilket betyder du ofte vil vinde en lille pot, nogen gange vinde en stor og en gang imellem tabe en stor.
Med mindre du virkelig kender din modstander, så er det meget svært at komme væk mod et set på lave niveauer.
Mange spillere overspiller sine hænder og vil gerne all-in med A♠ T♠, et draw som K♣ Q♣ eller et par som J♥ J♦. Og da der er flere muligheder for disse hænder i forhold til set og to par, så kommer du næsten altid til at betale din modstander, når han har et set.
Nøglepunkter:
Det største problem med at spille KK i tidlig position er den tendens at du oftest vil være langt foran eller langt bagude på floppet. Og i de situationer, vil du vinde eller tabe mange store potter.
Men med mindre du laver mange fejl, så bør KK vinde dig en masse penge i det lange løb. Den bedste måde at maksimere profitten er ved at holde potterne små, når hånden er sårbar.
Kan du gøre dette, vil du lave penge på disse cowboys.