WSOP har udviklet sig enormt siden starten i 1970. Se her en række sjove og pudsige tal, der viser hvor stor turneringsserien er blevet.
Det begyndte for 47 år siden med seks spillere, der spillede om det uofficielle verdensmesterskab i poker og fandt vinderen ved en afstemning.
I dag er den største turneringsserie i verden, mere end 1.000 turneringer er blevet spillet med tilsammen hundredetusindevis af spillere, der har kæmpet om en samlet præmiepulje på over to en halv milliard dollars.
Jo, der er sket meget med World Series of Poker siden den første udgave i 1970.
Vi har samlet en liste med vilde facts og tal fra WSOP, som viser den store udvikling, som der er sket gennem årene.
1. Fra 1 til 85 på 47 år
Kun én event, intet buy-in, ikke rigtig turneringspoker men i stedet en afstemning for at finde den bedste spiller. Sådan var WSOP i 1970. Johnny Moss endte med at vinde afstemingen.Mesteren Johnny Moss
Et år senere blev WSOP ændret til at være en rigtig pokerturnering, hvor buy-in var sat til €5.000. Der var seks deltagere, og søreme om Johnny Moss ikke vandt igen, denne gang uden stemmer.
I 72 blev buy-in sat op til $10.000, hvilket det stadig er i dag. Til gengæld er der kommet masser af sideturneringer til, og i år er der hele 74 bracelets at spille om i Las Vegas samt yderligere 11 i Europa.
Ikke kun antallet af turneringer er steget, det er også antallet af spillere. Fra 6 spillere i 1070 til et par tusinde i 90’erne, hvorefter pokerboomet i 2005 øgede deltagerantallet til over 50.000 og over 100.000 de sidste par år.
Det siger også sig selv, at præmiepuljerne også er steget eksplosivt. $70.000 var der at kæmpe om i 1971, det første år med rigtige turneringer. I dag dystes der om tæt på en kvart million dollars i alt. Det er en stor portion penge.
Sådan har antallet af spillere, turneringer og præmiepenge udviklet sig gennem årene:
År | Events | Entries | Rebuys | Præmiepulje |
1970 | 1 | 6 | 0 | $0 |
1971 | 5 | 46 | 0 | $70,000 |
1972 | 2 | 10 | 0 | $100,000 |
1973 | 7 | 89 | 0 | $275,000 |
1974 | 6 | 106 | 0 | $427,000 |
1975 | 5 | 124 | 0 | $338,000 |
1976 | 8 | 198 | 0 | $480,900 |
1977 | 13 | 324 | 0 | $675,580 |
1978 | 11 | 294 | 0 | $776,180 |
1979 | 12 | 421 | 0 | $1,030,320 |
1980 | 12 | 846 | 0 | $1,788,400 |
1981 | 13 | 876 | 0 | $1,881,650 |
1982 | 14 | 1,199 | 0 | $2,573,600 |
1983 | 14 | 1,442 | 0 | $2,709,860 |
1984 | 13 | 1,513 | 0 | $3,424,700 |
1985 | 13 | 1,939 | 0 | $3,554,000 |
1986 | 13 | 1,993 | 0 | $4,331,900 |
1987 | 12 | 1,793 | 0 | $4,757,010 |
1988 | 12 | 2,247 | 0 | $5,350,500 |
1989 | 14 | 2,611 | 0 | $6,237,100 |
1990 | 15 | 2,746 | 0 | $6,871,300 |
1991 | 18 | 3,122 | 0 | $7,841,000 |
1992 | 20 | 3,061 | 0 | $7,769,000 |
1993 | 21 | 3,109 | 0 | $8,023,957 |
1994 | 22 | 3,850 | 117 | $9,844,500 |
1995 | 24 | 4,146 | 205 | $10,701,000 |
1996 | 24 | 4,267 | 266 | $11,647,000 |
1997 | 21 | 4,053 | 279 | $12,259,000 |
1998 | 21 | 4,101 | 206 | $12,482,000 |
1999 | 16 | 3,755 | 62 | $11,803,000 |
2000 | 24 | 4,780 | 238 | $15,387,500 |
2001 | 26 | 5,912 | 267 | $17,789,321 |
2002 | 35 | 7,256 | 107 | $19,595,930 |
2003 | 36 | 7,572 | 293 | $21,788,660 |
2004 | 33 | 13,036 | 1,379 | $45,971,010 |
2005 | 43 | 31,714 | 4,898 | $105,955,238 |
2006 | 46 | 48,041 | 3,833 | $157,875,975 |
2007 | 58 | 54,967 | 5,256 | $169,966,400 |
2008 | 60 | 60,043 | 6,599 | $192,307,035 |
2009 | 63 | 62,287 | 0 | $183,109,814 |
2010 | 64 | 74,576 | 0 | $197,207,988 |
2011 | 65 | 78,298 | 0 | $206,186,853 |
2012 | 69 | 76,733 | 0 | $230,521,146 |
2013 | 76 | 83,393 | 0 | $221,047,100 |
2014 | 76 | 84,648 | 0 | $235,621,262 |
2015 | 79 | 108,556 | 0 | $218,168,749 |
2016 | 70 | 107,850 | 2 | $248,312,255 |
Alle WSOP-turneringer er inkluderet, også WSOPE og WSOP APAC.
Sådan ser det ud i en graf. Pokerboomet i 2005 har haft en vild effekt, som man kan se.
2. Vi når 1 million spillere i år
Mega-turneringen The Colossus har været med til at øge deltagerantallet drastisk.
Vi samler lige tallene for at få en idé om, hvor stort WSOP er blevet.
- 1.325 turneringer
- 963.644 Entries
- $2.626.823,144 i præmiepenge
- 991 forskellige bracelet-vindere
Det betyder, at i løbet af dette års WSOP vil det samlede deltagerantal runde en million spillere. Med mindre der sker en større sensation, vil vi også kunne kåre spiller nummer 1.000 til at vinde en bracelet i løbet af sommeren.
3. $10.000 er ikke, hvad de har været
Det koster som altid $10.000 at spille Main Event. Sådan har det været siden 1972. Men tilbage i 1970’erne kunne du få meget mere for $10.000, end du kan i dag.
Godt nok er 10 stærke stadig mange penge, men ifølge det amerikansk prisindex og justeret for inflation svarer de $10.000 i 1972 til $57.297 i 2017.
Det forklarer også lidt, hvorfor mange pokerspillere ser $50k Players Championship-turneringen, som blev introduceret i 2006, som det ”rigtige” verdensmesterskab i poker. For spillere som Negreanu, Hellmuth og Holz er $10k småpenge.En legende på mange måder.
4. 29 år i træk
Lad os gå videre med noget statistik om spillerne, specielt dem der har de bedste resultater gennem årene. Selvfølgelig er der Phil Hellmuth, som har vundet hele 14 WSOP-bracelets og cashet 119 gange – mere end nogen anden spiller.
Men hvilken spiller har cashet flest år i træk? Det er ikke Phil Hellmuth. Han har cashet hvert år siden 1996 og 27 år i alt, men der er nogle, der har været mere konsistente.
Lige nu deles rekorden for flest år i træk med et cash. Berry Johnston gjorde det 29 år i træk fra 1982 og frem til 2010.
Den anden er Mike Sexton, der med et cash i år faktisk kan tage rekorden selv. Han begyndte i 1988, så hvis han overlever endnu en pengeboble i år, skriver han sig ind i historiebøgerne som den første til at cashe 30 år i træk.
Her en oversigt over de spillere med flest år i pengene ved WSOP:
Spiller | År | Første | Sidste |
Berry Johnston | 29 | 1982 | 2010 |
Mike Sexton | 29 | 1988 | 2016 |
Erik Seidel | 26 | 1991 | 2016 |
John Anthony Cernuto | 25 | 1992 | 2016 |
T.J. Cloutier | 21 | 1987 | 2007 |
Phil Hellmuth Jr | 21 | 1996 | 2016 |
Chris Bjorin | 20 | 1994 | 2013 |
Dan Heimiller | 20 | 1997 | 2016 |
Spillere i fed skrift kan forlænge deres stime igen i år.
5. Den storvindende Bill Boyd
At komme i pengene mange år i træk er en ting, men at vinde en bracelet flere år i træk er noget sværere. Det er dog lykkedes for to spillere at vinde bracelets fire år i træk.Også en WSOP-legende.
Den ene er – godt gættet – Doyle Brunson, som vandt to bracelets i 1976 (den ene var i Main Event), to mere i 1977 (også i Main Event), en bracelet i 1978 og den sidste i 1979. Han var endda tæt på at tage bracelets i 1980, hvor han blev nummer to i Main Event og i $10k Lowball.
Den anden er Bill Boyd, som er en noget speciel historie. Han opnåede kun fire WSOP-cashes i karrieren, men det var alle sammen sejre – ret imponerende!
De to bracelets kom han dog ret let til. I 1972 vandt han 5-Card Stud, men der var kun en modstander ifølge Hendon Mob. Endnu lettere var det i 1973, da han var eneste deltager. Ja, alt var bare lettere dengang i forhold til nu!
Det er lykkedes for flere spillere at vinde bracelets tre år i træk, blandt andet Mizrachi-brødrene Michael og Robert. Sidstnævnte kan endda komme i historiebøgerne sammen med Brunson og Boyd, hvis han vinder en bracelet igen i år.
Her en oversigt over de spillere, som har vundet mindst tre bracelets i træk:
Spiller | År | Første | Sidste |
Dolye Brunson | 4 | 1976 | 1979 |
Bill Boyd | 4 | 1971 | 1974 |
Allen Cunningham | 3 | 2005 | 2007 |
Erik Seidel | 3 | 1992 | 1994 |
Matt Matros | 3 | 2010 | 2012 |
Robert Mizrachi | 3 | 2014 | 2016 |
Michael Mizrachi | 3 | 2010 | 2012 |
Johnny Moss | 3 | 1974 | 1976 |
Gary Berland | 3 | 1977 | 1979 |
Lakewood Louie | 3 | 1978 | 1980 |
6. Det faste inventar ved WSOP
I år er den 48. udgave af WSOP, men der er ingen spiller, som har deltaget i turneringsserien hvert år.
Doyle Brunson var en af de spillere, der var med til at vælge Johnny Moss til verdensmester i 1970, men han stoppede med at spille WSOP for fire år siden. Tex Dolly er dog stadig den spiller, der har spillet WSOP flest år og samtidig har det længste mellemrum mellem sit første og sidste cash ved WSOP.
I 1972 cashede Brunson for første gang med en tredjeplads i Main Event og fik den største del af præmiepuljen, mens Amarillo Slim til gengæld blev kåret til vinder.
Hans seneste cash var også i Main Event. I 2013 sluttede den 79-årige amerikaner som nummer 409, 15.050 dage og 41 år efter hans første cash.
To spillere har også 41 år mellem deres første og sidste cash: Bill Baxter og Jay Heimowitz. Deres første WSOP var i 1975, og de kan begge sætte ny rekord i år.
Længste mellemrum mellem første og sidste cash ved WSOP:
Spiller | Dage | År | Første | Sidste |
Doyle Brunson | 15,050 | 41 | 1. maj 1972 | 15. juli 2013 |
Bill Baxter | 15,044 | 41 | 1. maj 1975 | 8. juli 2016 |
Jay Heimowitz | 15,025 | 41 | 1. maj 1975 | 19. juni 2016 |
Perry Green | 14,297 | 39 | 1. maj 1976 | 23. juni 2015 |
George Huber | 13,932 | 38 | 1. maj 1977 | 23. juni 2015 |
Jim Bechtel | 13,223 | 36 | 1. maj 1979 | 14. juli 2015 |
Vince Musso | 13,190 | 36 | 1. maj 1979 | 11. juni 2015 |
Mickey Appleman | 13,189 | 36 | 15. maj 1980 | 24. juni 2016 |
Howard Andrew | 13,185 | 36 | 1. maj 1976 | 6. juni 2012 |
Walter Smiley | 13,179 | 36 | 1. maj 1976 | 31. maj 2012 |
Eric Drache | 13,177 | 36 | 4. maj 1973 | 1. juni 2009 |
7. Israelashvili og Bojang: Pengemaskinerne
Nogle spillere går efter sejren, andre spiller mere balanceret, og så er der Roland Israelashvili og Ismael Bojang. Dette er de to spillere, der sprøjter det ene cash ud efter det andet.
I 2014 formåede tyske Bojang at komme i pengene i rekordsættende 13 events, og i 2016 opnåede Roland Israelashvili det samme.
Man kan selvfølgelig hævde, at antallet af turneringer er blevet større ved WSOP, men de to spillere har bare været meget konstante i deres præstationer. Gennem de seneste tre år har Bojang cashet 30 gange, mens Israelashvili er helt oppe på 31.
Ingen af dem har dog snuppet en titel endnu, men man kan forvente, at de også overlever en boble eller 10 ved årets WSOP.
Flest cashes i løbet af tre år:
Spiller | Cashes | År |
Roland Israelashvili | 31 | 2014 - 2016 |
Ismael Bojang | 30 | 2014 - 2016 |
Daniel Negreanu | 27 | 2012 - 2014 |
Benjamin Yu | 26 | 2014 - 2016 |
Mike Leah | 26 | 2014 - 2016 |
Michael Watson | 25 | 2013 - 2015 |
Daniel Kelly | 25 | 2014 - 2016 |
8. Berry Johnstons utrolige løb i Main Event
Siden 1970 har hele 90.454 betalt for buy-in til WSOP Main Event. Kun 7.498 unikke spillere har formået at cashe i mindst én Main Event.
Faktisk har langt størstedelen af dem kun cashet én gang. En større håndfuld har cashet to eller tre gange, og så er der dem, der har cashet rigtig mange gange.
Blandt dem er legender som Johnny Chan, Doyle Brunson og Phil Hellmuth. Men øverst på listen er den lidt mere ukendte Berry Johnston.
Mellem 1982 og 2007 kom han i pengene 10 gange i Main Event. Han opnåede en tredjeplads i 1982 og 1985, mens han i 1986 endte som vinder. Det blev også til et dybt løb i 1990 med en 5. plads, hvilket er dybt imponerende. Johnston er 81 år gammel nu, men han spiller stadig. Han har cashet hvert år på nær 2011 siden 1982, så måske kan han komme i pengene i endnu en Main Event eller to.
Flest cashes i Main Event:
Spiller | ME Cashes |
Berry Johnston | 10 |
Doyle Brunson | 9 |
Robert Baldwin | 9 |
Humberto Brenes | 9 |
Phil Hellmuth Jr | 8 |
Johnny Chan | 8 |
Johnny Moss | 8 |
Chris Bjorin | 8 |
Jay Heimowitz | 7 |
Allen Cunningham | 7 |
Justin Cuong Van Tran | 7 |
Mike Sexton | 7 |
Donnacha O'Dea | 7 |
Jason Lester | 7 |
John Esposito | 7 |
9. Main Event eller Groundhog Day?
Forestil dig, at du er nået i pengene i Main Event og når frem til dag 4 eller 5, hvor du buster.
Forestil dig så, at det samme sker året efter. Og året igen. Og så året efter. Hvorefter det sker igen for femte år i træk.Ronnie Bardah
Så må dit navn være Ronnie Bardah. Han har i øjeblikket rekorten for de fleste cashes i træk i Main Event mellem 2010 og 2014.
To spillere kan dog indhente ham i år: Aditya Agarwal fra Indien og Goran Mandic fra Kroatien er nu oppe på fire i træk mellem 2013 og 2016, så der vil nok være lidt fokus på dem i år.
Et andet navn, vi skal nævne her, er Andrew Brokos. Han cashede i Main Event i 06, 07, 08, 10 og 11, altså tæt på fem gange i træk. Han opnåede endda placeringer i top 100 de sidste tre år, hvilket er ret imponerende.
Flest Main Event-cashes i træk:
Spiller | ME-Cashes | År |
Ronnie Bardah | 5 | 2011 - 2015 |
Aditya Agarwal | 4 | 2013 - 2016 |
Goran Mandic | 4 | 2013 - 2016 |
Evan Jarvis | 4 | 2012 - 2015 |
Giuseppe Zarbo | 4 | 2011 - 2014 |
Christian Harder | 4 | 2010 - 2013 |
Chris Bjorin | 4 | 2008 - 2011 |
Diogo Borges | 4 | 2008 - 2011 |
Chris Overgard | 4 | 2007 - 2010 |
Theodore Park | 4 | 2005 - 2008 |
Bo Sehlstedt | 4 | 2004 - 2007 |
Robert Turner | 4 | 1991 - 1994 |
10. Tony Cousineaus triste rekord
Amerikanske Tony Cousineau har en bemærkelsesværdig rekord ved WSOP. Siden 1999 har han cashet 74 gange ved WSOP, hvilket kun syv spillere har formået at overgå.
Så på den ene side er Cousineau en af de største navne i WSOPs historie, men på den anden side er han også den eneste blandt de otte, der ikke har en eneste sejr, andenplads eller tredjeplads.
Hans bedste resultat er en fjerdeplads i en Omaha-turnering i 2001. Det gør ham til spilleren, der har flest cashes uden at vinde en turnering.
Flest cashes uden at vinde en bracelet:
Spiller | Land | Cashes | 1 | 2 | 3 |
Tony Cousineau | USA | 74 | 0 | 0 | 0 |
Roland Israelashvili | USA | 63 | 0 | 0 | 1 |
Tom McCormick | USA | 59 | 0 | 0 | 2 |
Yueqi Zhu | USA | 55 | 0 | 2 | 3 |
Shannon Shorr | USA | 54 | 0 | 1 | 2 |
Allen Kessler | USA | 51 | 0 | 3 | 0 |
Thomas Koral | USA | 47 | 0 | 0 | 0 |
Michael Watson | Canada | 46 | 0 | 4 | 0 |
Mark Gregorich | USA | 46 | 0 | 1 | 2 |
Nam Le | USA | 46 | 0 | 1 | 1 |
David Levi | USA | 46 | 0 | 0 | 3 |
Stephen Chidwick | England | 45 | 0 | 1 | 1 |
Annand Ramdin | USA | 45 | 0 | 0 | 0 |
11. Flere interessante milepæle
Inden vi ser nærmere på statistik for lande, kan vi her komme med en række fakta og milepæle, som beskriver størrelsen på WSOP:
År | Milepæl |
1983 | Første Main Event med mere end $1 million i præmiepulje |
1991 | Første Main Event med mere end $2 millioner i præmiepulje |
1996 | Første sideturnering med mere end $1 million i præmiepulje ($2k Limit Hold'em) |
1997 | Første Main Event med mere end $3 millioner i præmiepulje |
2000 | Første Main Event med mere end $5 millioner i præmiepulje |
2004 | Første ikke-Hold’em-turnering med mere end $1 million i præmiepulje ($5k PLO) |
2005 | Første Main Event med mere end $50 million i præmiepulje |
Tal | Fakta |
963,644 | Antallet af entries siden 1970 |
103,349 | Antallet af cashes siden 1970 |
90,454 | Antallet af entries i Main Event siden 1970 |
40,657 | Antal forskellige spillere til at cashe i en WSOP-turnering |
22,374 | Flest entries: The Colossus 2015 |
9,784 | Antal cashes i Main Event siden 1970 |
7,498 | Antal unikke spillere til at deltage i Main Event siden 1970 |
2,483 | Flest entries i en ikke-Hold’em-turnering ($565-PLO i 2016) |
568 | Turneringer med mere end $1 million i præmiepuljen |
237 | Turneringer med mere end 1.000 spilllere |
49 | Turneringer med mere end $5 millioner i præmiepuljen |
23 | Turneringer med mere end 5.000 spillere |
23 | Turneringer med mere end $10 millioner i præmiepuljen |
1 | Færrest entries i en turnering (1973, 5 Card Stud, Bill Boyd) |
$57,297 | Værdien af $10.000 i 1972 i forhold til i dag |
$7,104,000 | Største præmiepulje for en ikke-Hold’em-turnering (2007 $50k-HORSE) |
$8,317,612 | Samlet buy-in for alle turneringer siden 1970 |
$42,666,672 | Største præmiepulje for en sideturnering (2012 $1m Big One for One Drop) |
$82,512,162 | Største præmiepulje nogensinde (2006 Main Event) |
$2,626,823,114 | Samlet præmiepulje siden 1970 |
12. USA-dominansen ved WSOP
Poker er jo stort i USA, og det er ingen overraskelse, at langt de fleste spillere ved WSOP er amerikanere. Faktisk står amerikanere for trefjerdedele af alle cashes, og 78% af bracelet-vinderne kommer fra USA.Amerikanerne casher mest men er også klart flest.
1.040 bracelets har de vundet tilsammen – næsten 20 gange så mange som den næstbedste nation, Canada.
De første 12 år med WSOP var det en ren amerikansk affære. Det var først i 1982, at den første ikke-amerikaner kom i pengene. Flere store nationer debuterede først i slutningen af 80’erne eller 90’erne, og et land som Rusland kom f.eks. først på tavlen i 2003.
Hvert år kommer der nye lande til. Sidste år kom spillere fra Egypten og Saudi Arabien i pengene for første gang, og 2017 vil helt sikkert tilføje nye lande.
Oversigt over de enkelte landes resultater:
13. De bedste spillere
Phil Hellmuth med bracelet nummer 14.
Phil Hellmuth har gennem årene cashet hele 119 gange, han har vundet 14 bracelets, kommet i top 3 27 gange og opnået 58 finaleborde. Jo, The Poker Brat er kongen af WSOP.
Han er bare langt foran de næstbedste på listen over de bedste spillere ved WSOP, og det er tvivlsomt, at han nogensinde bliver indhentet. Han vil i hvert fald gøre alt, hvad han kan for at hente endnu et cash og en bracelet.
Vi har her samlet en oversigt over de spillere, der har cashet ved WSOP de seneste 47 år. Top 25 kan ses herunder, og resten af de 40.657 kan ses i regnearket her (kan tage lidt tid at loade).
Spiller | Land | Cashes | 1 | 2 | 3 | Finalebord | ME Cashes |
Phil Hellmuth Jr | USA | 119 | 14 | 10 | 3 | 58 | 8 |
Johnny Chan | USA | 46 | 10 | 5 | 2 | 28 | 8 |
Doyle Brunson | USA | 37 | 10 | 4 | 5 | 26 | 9 |
Phil Ivey | USA | 56 | 10 | 4 | 3 | 30 | 5 |
Johnny Moss | USA | 26 | 9 | 2 | 1 | 21 | 8 |
Erik Seidel | USA | 101 | 8 | 3 | 5 | 41 | 3 |
Men Nguyen | USA | 85 | 7 | 6 | 7 | 41 | 4 |
Bill Baxter | USA | 34 | 7 | 2 | 1 | 15 | 3 |
Daniel Negreanu | Canada | 92 | 6 | 7 | 3 | 35 | 5 |
T.J. Cloutier | USA | 65 | 6 | 5 | 4 | 38 | 4 |
Ted Forrest | USA | 38 | 6 | 3 | 2 | 19 | 1 |
Jeff Lisandro | Australien | 61 | 6 | 2 | 2 | 23 | 1 |
Layne Flack | USA | 46 | 6 | 2 | 2 | 20 | 1 |
Jay Heimowitz | USA | 40 | 6 | 1 | 4 | 22 | 7 |
Chris Ferguson | USA | 74 | 5 | 5 | 1 | 33 | 3 |
David Chiu | USA | 71 | 5 | 4 | 2 | 24 | 4 |
Allen Cunningham | USA | 61 | 5 | 3 | 1 | 19 | 7 |
Tom McEvoy | USA | 46 | 5 | 2 | 6 | 21 | 3 |
Scotty Nguyen | USA | 52 | 5 | 2 | 2 | 23 | 5 |
Gary Berland | USA | 11 | 5 | 2 | 2 | 11 | 2 |
Jason Mercier | USA | 57 | 5 | 2 | 1 | 20 | 2 |
Stu Ungar | USA | 15 | 5 | 2 | 0 | 11 | 4 |
Berry Johnston | USA | 68 | 5 | 1 | 6 | 30 | 10 |
John Juanda | Indonesien | 65 | 5 | 1 | 2 | 33 | 3 |
Daniel Alaei | USA | 34 | 5 | 0 | 0 | 8 | 4 |